25/08-17 16:40; Opdateret: 25/08-17 17:48

Tyske tvillinger forsvandt ved Blåvand - gik tur på ni kilometerTyske tvillinger forsvandt ved Blåvand - gik tur på ni kilometer

Politiet bad om hjælp til at finde to børn på syv år. Tvillingerne Jannick og Hannah vandrede flere kilometer.

storybild

Politifolk eftersøgte fredag eftermiddag to syvårige tyske børn, der forsvandt ved Blåvand. Free/Politiet

Esbjerg. To tyske tvillinger blev fredag meldt forsvundet af deres mor nær fyret i Blåvand, og der gik mere end tre timer, før sagen fik en lykkelig udgang.

Børnene, en pige og en dreng, er syv år. De blev væk i nærheden af fyret ved Blåvand cirka klokken 14, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Efter en times tid blev politiet involveret.

Politiet bad offentligheden om hjælp og udsendte via Twitter signalementer af Jannick og Hannah, der begge var iført blå t-shirts.

Den længe ventede besked kom klokken 17.20. En tysk mand ved Vejers Strand var stødt på de to vandrende børn og havde taget dem med på café, hvorfra han ringede til politiet.

- Han spurgte, om to børn var savnet, siger vagtchef Søren Strægaard. Straks efter kunne børnenes mor sætte kursen mod Vejers.

Tvillingerne har tilbagelagt cirka ni kilometer.

- De sover nok godt i aften, siger vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx