Af Maria Christine Madsen - 19/04-18 07:56

To personer påkørt på samme togstrækning: Togdriften er indstillet To personer påkørt på samme togstrækning: Togdriften er indstillet

Tidligt torsdag morgen blev Kystbanen lukket på grund af en personpåkørsel ved Klampenborg Station. Få timer senere er endnu en person meldt påkørt på strækningen - denne gang ved Vedbæk Station. Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

storybild

ARKIVFOTO. (Billede: Kristian Djurhuus)

'Melding om personpåkørsel på Vedbæk St. Vi er på vej. Ingen yderligere oplysninger', lyder det.

Til BT oplyser vagtchefen, at man er på vej til stedet, og at man derfor ikke kan sige mere om situationen.

Det var kort før klokken 6 torsdag morgen, at den første personpåkørsel skete. Til BT fortalte vagtchefen hos Nordsjællands Politi i den forbindelse, at der var tale om en ulykke.

»Personen er formentlig snublet og faldet ned på skinnerne,« sagde vagtchef Henrik Alstrup og tilføjede:

»Vi har fået trukket ham fri, og han er i live. Han er nu kørt på hospitalet.«

Mandens nærmere tilstand kendes endnu ikke.

På grund af personpåkørslen blev Kystbanen lukket, men togene begyndte kort efter klokken 6 at køre på strækningen igen. Som følge af den nye personpåkørsel er Kystbanen igen lukket.

'Vi kører i øjeblikket 20 Togbusser mellem Skodsborg og Helsingør og arbejder på at få indsat flere Togbusser. Nivå-togene er aflyst. Vi kører Øresundstogene mellem Skodsborg/København H og Malmö C. Vi ved endnu ikke, hvornår vi igen kan køre tog mellem Skodsborg og Helsingør', skriver DSB på sin hjemmeside.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMI udvider varsel: Risiko for...
bt.dk
Det norske kongehus forsvarer...
bt.dk
Politiet: Mand faldt ned fra lygtepæl...
bt.dk
Få timer efter politiaktion blev der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx