Af Thomas Ambrosius - 08/10-17 17:02

Efter gennembrud i ubådsmysteriet: Nye fund kan få stor betydning i rettenEfter gennembrud i ubådsmysteriet: Nye fund kan få stor betydning i retten

Ovenfor kan du se eller gense Københavns Politis pressemøde lørdag, hvor drabschef Jens Møller Jensen oplyste, at den svenske journalist Kim Walls hoved og to ben var blevet fundet.

Pressemøde fra Politigården - Kim Walls hoved og ben fundet ved Avedøre Holme

Kniven, poserne, metalstykkerne og de strips, som dykkere har fundet i Køge Bugt sammen med Kim Walls hoved og ben, kan få afgørende betydning for udfaldet af en kommende retssag mod Peter Madsen.

Der er tale om fund, der ifølge tidligere politiinspektør Jørn Moos er et decideret gennembrud i sagen.

»Jeg betragter det som et gennembrud for politiet i deres efterforskning. Det er en stærk belastning af Peter Madsen i forhold til hans forklaring. Det stiller sagen i helt nyt lys,« siger han til BT.

Nu skal fundene undersøges nøje. I drabssager skelnes der nemlig ved strafudmålingen mellem planlagte drab og drab begået i affekt, og de fundne genstande kan bidrage til at kaste lys over dette. Sådan lyder det fra Kurt Kragh, som er tidligere efterforskningsleder i Rejseholdet.

»Indgår disse ting i det, man har på en ubåd, og hidrører de fra Peter Madsens værksted? Og hvis de ikke gør, hvornår og hvorfor er de så bragt ombord på ubåden og af hvem? Det er ret afgørende,« siger han og tilføjer:

»Er de her rør (metaldelene, red.) en sædvanlig del af ubådens reservedelslager, eller er de medbragt forud for mødet med Kim Wall? Det vil gøre en meget stor forskel, fordi det kan indikere, om der er tale om en planlagt handling. Hvis der er forberedelseshandlinger forud for et drab, er det en skærpende omstændighed. Hvorimod et drab, der er begået i affekt, er en formildende omstændighed. Det kan få stor betydning for den sanktion og strafudmåling, dommeren når frem til.”

Peter Madsen nægter sig skyldig i sigtelserne fra drab og usømmelig omgang med lig. Både han og hans advokat er orienteret om politiets nye fund, fortalte hun lørdag til BT.

Læs også: Topadvokat om ubåds-sagen: Vi er der, hvor jeg ville tale med min klient om at tilstå

BT talte også fredag med Jens Falkenberg, som byggede ubåden 'UC3 Nautilus' sammen med Peter Madsen, og han er dybt rystet ovenpå politiets nyeste fund i Ubådssagen.

»Jeg synes, det bliver mere og mere frygteligt. Jeg har åbenbart kun kendt den ene side af Peter. Der er tilsyneladende en anden diabolsk side, som jeg aldrig har kendt,« fortæller Jens Falkenberg i artiklen, som du kan læse her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx