04/01-18 08:35

Advarsel: Ny regel kan udløse massevis af p-bøderAdvarsel: Ny regel kan udløse massevis af p-bøder

Det er ikke altid lige let at parkere - Se også Århus-videoen ovenfor, der går lige i lattermusklerne: Her forsøger hun at parkere bilen - for 13. gang.

13 forsøg på parallelparkering

En præcisering af parkeringsreglerne kan føre til, at flere får parkeringsbøder, vurderer FDM. 

Det kan komme til at udløse flere bøder, når bilister ikke formår at holde sig fuldstændig indenfor stregerne, når de parkerer på offentlige veje.

Hos bilejernes interesseorganisation, FDM, frygter man i hvert fald en regulær bøderegn og gør derfor i øjeblikket medlemmerne opmærksom på, at en række parkeringsregler fra årsskiftet er blevet præciseret.

Det årlige tidsskifte kan føre til flere p-bøder
Det årlige tidsskifte kan føre til flere p-bøder

Se også de rystende optagelser: Erik filmer og anmelder trafik-brølere: Se de vanvittige eksempler her

FDM vurderer, at en parkering på selve den brede kantlinje, som afmærker parkeringsbaner langs offentlige veje, nu er nok til at udløse en bøde.

Juridisk konsulent i FDM Dennis Lange henviser til den seneste bekendtgørelse om vejafmærkning, hvor det er blevet præciseret, at parkering i parkeringsbaner skal ske "på den del af arealet, hvor der ikke er markering af bred kantlinje".

Det er ifølge Dennis Lange det samme som at sige, at stregerne ikke må overskrides.

- Så hvis bilens dæk kommer til at røre stregerne, er det per definition en ulovlig parkering, siger han.

Problemet er ifølge FDM, at det mange steder er fysisk umuligt at undgå at holde på kantlinjen og dermed kunne parkere lovligt.

Han nævner, at der for eksempel på Sønderjyllands Allé på Frederiksberg og i en række andre kommuner er for smalt at parkere lovligt i nogle parkeringsbaner.

- Derfor synes vi, at det er lidt tosset at gå ud og kriminalisere en parkering i eksisterende parkeringsbaner, siger Dennis Lange.

Aarhus betaler p-bøder for 341.190 kroner tilbage
Aarhus betaler p-bøder for 341.190 kroner tilbage

Snart kan du klage over p-bøder til et uafhængigt nævn
Snart kan du klage over p-bøder til et uafhængigt nævn

Hos Vejdirektoratet vil chefkonsulent Ivan Skaaning ikke afvise, at præciseringen kan føre til flere bøder, selv om reglerne sådan set ikke er nye.

- Af pædagogiske årsager er det blevet præciseret, at man af hensyn til andre trafikanters sikkerhed ikke må parkere på kantlinjen i de parkeringsbaner, der er indrettet langs vejene. Det er ikke en ny regel.

- Men jeg vil ikke udelukke, at præciseringen vil sætte fokus på reglen, selv om jeg ikke tror, at parkeringsvagter vil rende rundt med den nye bekendtgørelse i lommen, siger han.

Han henviser til, at færdselsloven blandt andet giver parkeringsmyndigheder mulighed for at "prioritere deres indsats".

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx