Af Silla Bakalus - 24/12-17 16:42

Dansk by vågnede op til 'forbandet svineri': 'De skulle skamme sig!' Dansk by vågnede op til 'forbandet svineri': 'De skulle skamme sig!'

Gerningsmændene er gået efter julestemningen.

storybild

Hillerød Torv ses her med Frederiksborg slot i baggrunden. Arkivfoto. (Billede: Mogens Ladegaard)

I dagene op til jul sænker julefreden sig typisk over det meste af Danmark. Men tilsyneladende ikke i nordsjællandske Hillerød. Lørdag er byens borgere vågnet op til hærværk af byens ikoniske juleudsmykning. Det skriver Frederiksborg Amts Avis' og  sn.dk.

I nattens mulm og mørke har ukendte vandaler udsat byens kendte juleudsmykning for hærværk.

Den såkaldte 'julemølle', som siden 1934 har været en fast del af julen i Hillerød, er blevet overmalet med graffiti. Og det vækker harme blandt byens borgere.

»Jeg er både frygtelig skuffet og voldsomt irriteret over, at nogen kan finde på at gøre det her, og så mod julemøllen, der er et nærmest ikonisk vartegn for julen i Hillerød,« siger direktør i erhvervsorganisationen C4, Erik Helmer Pedersen, til Frederiksberg Amts Avis.

Julemøllen bliver blandt andet brugt til en anden juletradition i Hillerød, nemlig Den Levende Julekaldender, hvor et levende nissekorps sammen med byens børn hver dag foretager en 'nissejagt'. Julemøllen bliver i den sammenhæng brugt som startsted.

Den nuværende mølle er ikke den oprindelige mølle fra 1934, da den gik til ved at brand. Derimod er den nuværende mølle blevet bygget i 1978. Møllen har dog troligt næsten hvert år været placeret på torvet i Hillerød af det særlige Julemøllelaug der ifølge sn.dk også sørger for både vedligeholdelse, opsætning og nedtagning af møllen.

Det er kun et par år siden, at frivillige sidst har malet møllen, og det gør det endnu mere ærgerligt, at den er blevet overmalet med graffiti, for så skal de frivilliges arbejdskraft atter i brug, oplyser Erik Helmer Pedersen.

I facebookgruppen 'Hillerød – før og nu' er borgerne da bestemt heller ikke begejstrede for møllens nye udseende:

'Tossehoveder med manglende opdragelse og manglende respekt for andres ting og glæder!Skamme sig burde de,' skriver et af gruppens medlemmer, mens en anden skriver:

'Forbandet svineri, hvor afstumpet'

Ifølge Sn.dk er hærværket blevet anmeldt til politiet, der måske kan få hjælp til at fange hæværksmanden fra den spraydåse, som blev fundet tæt på møllen.

Hillerød er for øvrigt ikke den eneste danske by, der er blevet udsat for et ægte julechok. Tidligere på måneden gik det ud over borgerne i den midtfynske by Ringe, der stod op til et oversavet juletræ.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karen Maj udlejede sit sommerhus: Så...
bt.dk
Arsenal-legende: Wenger-stop er en...
bt.dk
Klar FCK-føring: Men masser af...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx