Af Amalie Abildgaard - 14/09-17 22:36

Kæmpe bommert i 'et af Danmarks mest betydningsfulde projekter af sin art'Kæmpe bommert i 'et af Danmarks mest betydningsfulde projekter af sin art'

'Et af Danmarks mest betydningsfulde projekter' viser sig at besidde et stort problem. Det skriver JydskeVestkysten.

storybild

Invitationer til broens åbning er sendt ud, men noget viser sig at være helt galt. (Billede: Kåre Welinder)

'Et af Danmarks mest betydningsfulde projekter' viser sig at besidde et stort problem. Det skriver JydskeVestkysten.

Broen over Kongeåen ved Jedsted Mølle syd for Esbjerg har mildest talt ikke fået den afslutning, som man håbede på, inden hele strygeprojektet skal indvies i næste uge.

Tirsdag dukkede en kæmpe udfordring nemlig op for montørerne, der var i gang med sidste del af projektet - den leverede bro var en hel meter for kort.

Projektet bliver af Esbjerg Kommune kaldt 'et af Danmarks mest betydningsfulde projekter af sin art', da strygen ved broen giver fiskene i Kongeåen bedre vilkår for at finde vej. Men projektet gik altså galt, da den for korte bro ikke passede i de betonelementer, der er lagt på hver side af åen.

Den lokale avis har været i kontakt med Esbjerg Kommunes direktør for Teknik og Miljø, Hans Kjær, der i første omgang synes, at fejlen lød »lidt for fantasifuld« - indtil han undersøgte sagen og fandt ud af, at der var hold i det.

»Vores rådgivere og ingeniører er netop nu ved at få undersøgt, hvad der er gået galt og samtidig komme med løsningsalternativer til, hvordan problemet skal løses. Nogle i systemet må have røde ører, for vi har fra Esbjerg Kommunes side haft rådgivere på projektet, og det er her, fejlen må ligge,« siger Hans Kjær til jv.dk.

Invitationerne til åbningen er sendt ud, og Hans Kjær hævder også, at indvielsen stadig finder sted, da der er en løsning klar.

Hans Kjær kommer ikke nærmere ind på, hvad løsningen er og kan ikke sige, hvorvidt den bliver midlertidig eller permanent.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx