Af Peter Astrup - 14/07-17 13:51

Sælunge ligger helt alene på jysk strand: Turister misforstår totalt hvorfor Sælunge ligger helt alene på jysk strand: Turister misforstår totalt hvorfor

Et billede af en afsindig nuttet lille sælunge er godt i gang med at brede sig på de sociale medier. Sælungen ligger helt alene på en strand ved Tversted i Nordjylland og ser meget forladt ud.

storybild

En lille sælunge ligger helt alene ved stranden ved Tversted i Nordjylland. Man skal dog ikke røre den i misforstået venlighed. Moren er blot ude og hente mad. Det er ikke sælen på billedet, der er tale om. (Billede: Steffen Ortmann)

Men det er den på ingen måde. Tværtimod har Naturstyrelsen sat et skilt op om, at man skal holde sig fra den lille sælunge. Der er intet galt med den, den er ikke i vanskeligheder og dens mor har ikke forladt den.

BT har ringet til Natyrstyrelsen i Vendsyssel for at høre, hvad historien bag den lille sæl er. Og den historie er slet ikke så unik endda.

»Den lille sæl er kun en af rigtigt mange andre sælunger. Vi skal faktisk ud og sætte flere skilte op i dag,« siger Jesper Blom-Hansen, skovridder ved Naturstyrelsen Vendsyssel.

LÆS OGSÅ: Sødt billede høster tusinder af kommentarer

»Ungerne fejler ingenting, og de er ikke blevet forladt. Dens mor er simpelthen ude og skaffe føde. Ungen skal så have mad to gange i døgnet, og det er blot det, som den ligger og venter på,« forklarer skovridderen.

En af de største trusler mod de nuttede sælunger er faktisk uvidende mennesker, som i misforstået godhed vil hjælpe.

»De ser enormt nuttede og ynkelige ud på en gang. De ligner nogle små væsener, som enormt gerne vil samles op. Og de kan ligge og brøle og pive, så det er helt hjerteskærende,« siger Jesper Blom-Hansen, som hurtigt tilføjer at man skal tøjle sin tilbøjelighed til at give sælen en krammer, klappe den, hjælpe den eller fodre den.

LÆS OGSÅ: 16 uskyldige billeder, der nemt kan misforstås

»Det er vigtigt, at man simpelthen lader den være, fordi den vitterligt ingenting fejler. Den trives i bedste velgående. Hvis man rører den, så risikerer man, at den får en lugt af menneske, så dens mor ikke vil vide af den mere og så kan den ikke overleve. Derfor skal man gå i en stor bue udenom,« siger han.

Men det er da svært at holde sig fra dem? Særligt med små børn med på stranden?

»Ja, men man kan også godt stille sig op og kigge på dem. Bare sørg for at være cirka 10-15 meter væk. Ikke tættere på,« siger Jesper Blom-Hansen.

Han forklarer dog, at hvis der er for stort et sammenrend af mennesker omkring ungen, så tør dens mor ikke komme ind til den. Derfor vil moren ofte kunne ses ude i vandet ligge og spejde ind over stranden.

Men det betyder heller ikke, at man skal forsøge at rydde stranden for mennesker eller på anden måde assistere de vilde dyr. Moren og ungen kan godt vente med at blive genforenet, til det bliver nat, og stranden er ryddet for badeturister.

En trussel mod sælungerne er også folks løsgående hunde, som kan finde på at snuse til sælen, så den afsætter duftspor. Det kan også få sælungens mor til at forlade dens unge.

Man skal i øvrigt ikke til Nordjylland for at finde nuttede sælunger.

»Sælbestanden i Danmark har det rigtigt godt, og man kan faktisk se det her fænomen i stort set hele Danmark i øjeblikket. Men et af de steder, hvor der er særligt mange, er oppe hos os,« siger Jesper Blom-Hansen.

Danmark huser to sælarter. Den klart mest almindelige er 'spættet sæl,' som er forholdsvis lille i forhold til den anden type, der hedder gråsæl. Gråsæl er ifølge Jesper Blom-Hansen cirka dobbelt så stor som en spættet sæl.

Begge slags har unger liggende rundt omkring på de danske strande i øjeblikket. Dog ligger gråsælernes unger lidt længere tid på samme sted og ser hjælpeløse ud. Altså uden at være det.

»Man skal som almindelig dansker være glad for at se den vilde natur tæt på. Det kan man glæde sig over sammen med sine børn. Det er faktisk ikke så almindeligt at se tæt på andre steder i verden,« siger Jesper Blom-Hansen.

Naturstyrelsen har lavet en vejledning til, hvordan man skal forholde sig, når man ser sælunger i den danske natur. Den kan læses her.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx