25/03-18 04:03

DF støtter mere anonym behandling af pædofileDF støtter mere anonym behandling af pædofile

Pædofile springer fra behandling af frygt for registrering. DF er klar til at droppe henvisning fra læge.

storybild

København. Det bør være muligt for pædofile at få behandling, uden at de skal omkring deres egen læge først for at få en henvisning.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter at en overlæge og en psykolog er kommet med anbefalingen i Politiken.

- Det er en god idé. Man kan godt følge, at går man op til sin egen læge gennem mange år, så er det ikke der, hvor man har lyst til at sige, at man har lyst til små drenge.

- Man har tidligere sagt, at hvis man behandler pædofile, kan en tredjedel af overgrebene forhindres. Hvis de kan behandles i stedet for at gå med det i det skjulte, er det bedre, siger Liselott Blixt.

Ifølge Politiken ender flere pædofile ofte med at trække sig fra behandlingssystemet, fordi de frygter at blive registreret.

Hvert år ringer omkring 60 og 80 personer for at søge om hjælp, fordi de har seksuelle tanker om børn. Cirka to ud af tre mister herefter kontakten med systemet.

For at komme i behandling skal de have en henvisning fra deres egen læge, og så kommer det til at stå i journalen, at de er henvist til udredning eller behandling for pædofili.

Derfor bør det være muligt at komme i behandling uden en henvisning.

Det foreslår psykolog og ph.d. Susanne Bengtson fra Retspsykiatrisk Ambulatorium ved Aarhus Universitetshospital og ledende overlæge ved Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Ellids Kristensen, til Politiken.

Liselott Blixt mener ikke, at det er problematisk at fjerne henvisningen fra lægen.

- Vi har også anonym misbrugsbehandling for alkohol. Det er på præcis samme måde - man skammer sig over noget, man har en tendens til. Derfor kan jeg kun se, at det kunne være bedre.

Hun vil nu opfordre sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at få undersøgt, om pædofile kan få en direkte adgang til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som tilbyder hjælp til pædofile.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand afgået ved døden efter voldsomt...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx