Af Lars Dinesen - 29/10-17 22:21

Læseheste er en langsomt døende raceLæseheste er en langsomt døende race

Netflix stjæler tiden, lyder det fra en professor.

storybild

Modelfoto.

Danskerne læser, men de læser ikke så ofte længere. Især den yngste halvdel af befolkningen læser langt mindre skønlitteratur end for 7 år siden, viser rapport, som offentliggøres mandag.

Det skriver Politiken.

Antallet af danskere, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere er siden 2010 faldet med 8 procent. Og det er især de 30-50-årige, som læser færre bøger og forbruger skønlitteratur mindre, fremgår det af Bog- og Litteraturpanelets årsrapport, skriver Politiken.

Værst står det til for de 30-39-årige, hvor »markant« færre i dag fordyber sig i en roman, en digtsamling eller tilsvarende på ugentlig basis. Siden 2010 er antallet af dem, der i den aldersgruppe læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, faldet med omkring 25 procent, så det i dag kun er lidt under hver tredje, der passer i kategorien af de flittigste boglæsere.

»Når man også skal bruge sine aftener på at se Netflix eller på at være på de sociale medier, er der ikke plads til lige så mange romaner, som der tidligere har været«, forklarer Stig Hjarvard, professor og formand for Bog- og Litteraturpanelet til Politiken.

Professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet Anne Marie-Mai er også en af folkene bag undersøgelsen, og hun har også en mulig forklaring:

»Forbrug af kunst spreder sig til flere medier, og litteraturen er ikke den eneste kunstart, der har appel. Jeg tror ikke, det er et udtryk for en manglende interesse for litteratur, men at vores hverdag bliver mere og mere presset. Og at mange har svært ved at få fred til at læse«, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx