09/09-13 06:40

Skøn: Vi kan spare 55 mia. kr.  - uden ringere velfærdSkøn: Vi kan spare 55 mia. kr. - uden ringere velfærd

Regeringen er slet ikke ambitiøs nok omkring, hvor mange milliarder det offentlige kan spare, viser analyse.

storybild

Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling på Køge Sygehus. Der skal ikke skæres på velfærden, men skæres væk i bureaukratiet. (Billede: Simom Fals / Arkivfoto)

Uden at forringe velfærden kan der spares mindst 55 milliarder kroner gennem besparelser i den offentlige drift.

Det viser beregninger foretaget af Mandag Morgen, der dermed mener, at der er langt flere penge at spare end de 12 milliarder kroner, som regeringen har forpligtet sig til at spare frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor.

- Hvis den offentlige sektor indrettes mere intelligent, og alle gør som de bedste kommuner og institutioner, ligger der et kæmpe potentiale på 55 milliarder kroner i offentlige driftsbesparelser, siger Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller.

Læs også: Så mange 'sygedage' har pædagoger i København

Analysen bygger på konservative økonomiske skøn for, hvor mange ressourcer der kan frigives på 10 velfærdsområder gennem produktivitetsforbedringer og innovation i den offentlige sektor.

Det skal ske ved, at arbejdsrutinerne bliver omlagt og ved, at medarbejderne bliver mere produktive.

Alene på uddannelsesområdet ligger der et økonomisk potentiale på mindst 8,3 milliarder kroner, hvis de mindst produktive folkeskoler formår at lære af de bedste, og hvis det samtidig lykkes at bringe det store frafald på ungdomsuddannelserne ned.

Læs også: Borgerlige vælgere: Lærerne underviser for lidt

- Vi anbefaler, at nogle af pengene bruges på at fremrykke vækstplanens skattelettelser til erhvervslivet, som også den økonomiske overvismand har foreslået. Men det vil være dumt at give alle pengene til skattelettelser. Vi kan ikke spare os til vækst, siger Bjarke Møller.

Analysen kommer netop som Produktivitetskommissionen mandag fremlægger bud på, hvordan den offentlige sektor kan løfte produktiviteten.

- Regeringen bør sætte 20-30 milliarder af i de næste 3-4 år til at bygge et fiberoptisk bredbåndsnet i hele landet, der for alvor kan bringe Danmark ind i den digitale tidsalder.

- Det kan stimulere væksten og løfte produktiviteten markant. Samtidig vil det styrke fællesskabet og Udkantsdanmark, siger Bjarke Møller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx