Af Ritzau - 19/04-17 21:23; Opdateret: 20/04-17 04:53

Politiskolen i Vejle bliver først klar i 2020Politiskolen i Vejle bliver først klar i 2020

Der skal optages politielever i 2018. Men det kan ikke lade sig gøre i Vejle, fastslår Bygningsstyrelsen.

storybild

En tidligere sygeplejeskole (billedet) i Vejle skal omdannes til en politiskole. Den står først klar i 2020 og ikke i 2018 som forventet. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

En politisk aftale skulle sikre, at der fra 2018 kunne optages elever på en ny politiskole i det vestlige Danmark. Skolens placering endte efter tovtrækkeri i Vejle.

Torsdag oplyser Bygningsstyrelsen, at skolen i Vejle ikke bliver klar før 2020. Det skriver Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har fastholdt, at man ved at placere den nye politiskole i en eksisterende bygning i Vejle kunne sikre et hurtigt optag af politielever i Vestdanmark.

Alligevel kommer der til at gå mere end tre år, før de første elever kan bydes indenfor på den tidligere sygeplejeskole.

Det fastslår bygherren på projektet, Bygningsstyrelsen, efter at have gennemgået projektet og revideret tidsplanen.

- Nu vurderer vi, at vi kan gøre det på 37 måneder, siger vicedirektør Kristian Lyk-Jensen til Jyllands-Posten.

Da partierne i januar besluttede en ombygning i Vejle frem for et nybyggeri i Herning, anslog en rapport, at skolen i Vejle ville tage op til 40 måneder at ombygge. Derfor talte partierne dengang om en etapevis opstart.

Men det kommer ifølge Bygningsstyrelsen ikke til at ske

- Det kan ikke lade sig gøre at lave etapevis opstart, siger Kristian Lyk-Jensen til avisen.

Den klare melding fra bygherren kommer på dagen, hvor Folketingets Finansudvalg skal behandle det aktstykke, som skal give Bygningsstyrelsen grønt lys til at købe sygeplejeskolegrunden i Vejle. Prisen er 35 millioner kroner.

Den bevilling støtter Dansk Folkeparti stadig, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen.

- Kan man ikke nå det i Vejle til 2018, så må vi finde et andet sted at lave midlertidig opstart, siger Peter Kofod Poulsen.

Retsordfører Trine Bramsen (S) skriver i en sms til Jyllands-Posten, at "vi forventer stadig, at der kan optages politielever i Jylland fra 2018. Vi forventer da, at det bliver i nærheden af Vejle".

Justitsminister Søren Pape henviser til, at det ikke er nyt, at byggeriet vil stå på så længe.

- Det fremgår af Rigspolitiets rapport, at det vil tage cirka 40 måneder at bygge den tidligere sygeplejeskole i Vejle om til en politiskole, skriver han i en skriftlig kommentar.

- Det var med den rapport i hånden, at et flertal ønskede at anvende eksisterende bygninger til den nye politiskole.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx