Af Ritzau - 08/05-17 15:52

62-årig nordjyde klemt ihjel af 10 ton tung møllevinge62-årig nordjyde klemt ihjel af 10 ton tung møllevinge

En arbejdsulykke på Esbjerg Havn kostede mandag en mand livet. Arbejdstilsynet undersøger nu ulykken.

storybild

En 62-årig mand mistede livet på Esbjerg Havn, da en 10 ton tung og 49 meter lang vindmøllevinge skulle læsses af. Arkivfoto. (Billede: Free)

En 62-årig mand fra Nordjylland har mandag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke på Esbjerg Havn.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.24.

Ulykken skete på Zodiakvej, da en 10 ton tung og 49 meter lang vindmøllevinge skulle læsses af.

De nærmere omstændigheder er ikke klarlagt, men tilsyneladende kom den 62-årige, der var chauffør på en følgebil, i klemme mellem vindmøllevingen og lastbilen.

Umiddelbart efter ulykken blev der ydet førstehjælp, ligesom både politi og en lægeambulance blev tilkaldt. Men mandens liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død på Sydvestjysk Sygehus.

Arbejdstilsynet og en bilinspektør er tilkaldt for at foretage en række tekniske undersøgelser for om muligt at fastslå årsagen til ulykken, skriver politiet i en pressemeddelelse.

De pårørende er underrettet om ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx