Af - 06/07-14 23:07; Opdateret: 07/07-14 12:37

Overraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejdeOverraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejde

Knap syv procent af de adspurgte i en ny undersøgelse blandt ledige svarer, at de ikke vil have et arbejde.

storybild

Syv procent af de ledige har problemer med motivationen, når det handler om lysten til at finde et job. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kunne begynde i et job med dags varsel og selv gøre en aktiv indsats for at finde et job for at være berettiget til kontanthjælp og dagpenge.

Men langt fra alle ledige leverer den påkrævede indsats for at komme i job. Og overraskende mange er slet ikke interesserede i at finde et arbejde.

I en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet, og som er bragt i Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda, svarer syv procent af de ledige – svarende til hver 15. uden job – at de ikke vil have et arbejde. Samtidig har ingen af dem søgt et job inden for de sidste fire uger.

Får kontanthjælp - trygler minister om hjælp
Får kontanthjælp - trygler minister om hjælp

Tallene overrasker arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet (RUC).

- Det er mere, end jeg vil have regnet med. Normalt ville man sige, at de fleste gerne vil have et arbejde, siger han.

Svarene stammer fra Danmarks Statistiks store Arbejdskraftundersøgelse, der med 89.000 årlige besvarelse er Danmarks største stikprøve. Med en gruppe af ledige personer, der ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit udgør 173.000 om året, svarer de syv procent i undersøgelsen til cirka 12.000 personer.

I denne by har flest mistet dagpengene
I denne by har flest mistet dagpengene

Men selv om det kommer bag på Bent Greve, at så stor en andel af de ledige helst er fri for at få et job, mener han ikke, at vilkårene for de ledige på dagpenge eller kontanthjælp skal strammes.

- Der kan være mange individuelle årsager til de her svar. Vi har tidligere set, at beskæftigelsen stiger, når der kommer flere job, siger arbejdsmarkedsforskeren.


DA utilfreds
I Dansk Arbejdsgiverforening har underdirektør Erik Simonsen dog en noget anden opfattelse.

Dom: Håndskreven seddel er ikke en p-skive
Dom: Håndskreven seddel er ikke en p-skive

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi som samfund bare vil acceptere, at folk siger, at de ikke vil have et arbejde og alligevel får et anseligt beløb for at stå til rådighed, siger han.

Mere kontrol i a-kasser og jobcentre er dog ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå, mener Erik Simonsen. I stedet så Dansk Arbejdsgiverforening hellere, at politikerne arbejdede for at øge gevinsten ved at komme i arbejde frem for at være ledig.

- Man kan ikke løse alt med kontrol. Kontrolsystemer har det også med at genere alle dem, der gør, som de skal. Vi bør få indrettet et system, hvor folk kan se, at de bliver bedre stillet ved at forlade systemet og få et arbejde, siger Erik Simonsen.

-  Ikke mit, men kommunens ansvar at forsørge min kæreste
- Ikke mit, men kommunens ansvar at forsørge min kæreste

Det kræver vel, at der er job at få?

- Der er 100.000 mennesker fra andre lande på det danske arbejdsmarked, og det er en indikation af, at der selv under krisen er skabt mange job. Men det er job, som mange danskere ikke kan se gevinsten ved at tage.

Men hvis man sænker ydelserne, rammer man vel også alle dem, der gør, som de skal – lige som man gør med kontrolsystemerne?

- Nej, for de forlader jo netop systemet. Og de får så også et forøget incitament til at forlade systemet hurtigere, siger Erik Simonsen.

SF glæder sig over genåbnet dagpengedebat
SF glæder sig over genåbnet dagpengedebat

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx