Af Simon Boas - 17/09-17 11:23

Legendarisk dansk pølsevogn udvider: Nu åbner ENDNU enLegendarisk dansk pølsevogn udvider: Nu åbner ENDNU en

Pølsevognen Harry´s Place har siden 1965 haft legendestatus blandt københavnske pølsespisere, ligesom stedet også netop blevet kåret til en af de mest ærkekøbenhavnske steder i København, men nu udvider spisestedet og åbner ny pølsevogn på Sjælland.

storybild

Inden længe kan borgerne i Roskilde nemlig se frem til at nyde en 'indianer i sovepose,' eller en 'Henning i presenning' fra den legendariske pølsevogn.

Det fortæller ejeren af Harrys Place, Jesper Frederiksen, til Roskilde Avis. Han har nemlig opkøbt Fredes Pølsevogn, som indtil for nylig har stået på Schmeltz Plads i Roskilde, og det bliver således stedet, hvor den nye Harrys Place kommer til at stå.

Jesper Frederiksen, der selv er fra Roskilde, købte Harrys Place for syv år siden af Harrys egen datter, som havde overtaget den populære pølsevogn efter sin far.

Harrys Place har ligget på Nordre Fasanvej, siden den åbnede tilbage i 1965. Pølsevognen er ved flere uofficielle konkurrencer blevet kåret til Danmarks bedste pølsevogn, ligesom det i alle årene også har været et yndet spisested for københavnere.

Stedet er særlig kendt for sin såkaldte 'Børge med krudt', der er en pølse med dyppelse, som er lavet ud fra en hemmelig opskrift, lyder det.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx