\"Udenlandske eksperter bør kulegrave dansk nyrekræftbehandling"

Kræftens Bekæmper kræver, at udenlandske eksperter skal se nærmere på de danske problemer med nyrekræft. Sundhedsministeren vil have Sundhedsstyrelsen til at se på forslaget.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Danmark skal hive udenlandske eksperter til landet for at få rettet op på den dårlige behandling af danske nyrekræftpatienter.

Sådan lyder kravet fra Kræftens Bekæmpelse, efter at metroxpress i dag blandt andet kan fortælle, at 33 nyrekræftpatienter tilsyneladende blev opereret på 'andre afdelinger end nyrekræftspecialist-afdelinger' sidste år.

”Vi bliver nødt til at få udenlandske eksperter til Danmark og kulegrave nyrekræft-området, som har massive og omfattende problemer,” siger adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Patient: Svært at have tillid til nyrekræftlæger
Patient: Svært at have tillid til nyrekræftlæger

Tallet kommer fra nyrekræftlægernes selskab Darencas nye årsberetning, der også viser, at omkring 100 danskere med nyrekræft ikke indgår i den officielle statistik. Dermed vokser antallet af nyrekræftpatienter i 2013 fra 765 til 865.

Det kommer oveni, at metroxpress har afdækket, hvordan danske nyrekræftpatienter ikke bliver tilbudt den udvidede lymfe-operation og får den dårligste behandling i Norden.

Hver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sent
Hver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sent

Derfor er sundhedsminister Nick Hækkerup ikke afvisende over for at få udenlandske eksperter til Danmark, så danske nyrekræftpatienter kan få de samme chancer for overlevelse som patienter i udlandet.

”Jeg forventer også, at Sundhedsstyrelsen vurderer, om der er behov for at se på internationale erfaringer eller kontakte internationale eksperter på området,” siger han til metroxpress.

"Jeg stolede for blindt på dansk nyrekræft-behandling"

Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, lover at se nærmere på forslaget i denne uge.

”Vi har indkaldt de danske fagfolk til møde i denne uge, og i den forbindelse vil vi selvfølgelig drøfte med dem, hvordan vi kan inddrage internationale erfaringer, så vi sikrer en bedre behandling af nyrekræft i Danmark,” siger han.

Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre
Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre

Darencas nye årsberetning dokumenterer blandt andet også:

- at nyrekræftpatienter fra især Region Hovedstaden og Nordjylland får opdaget deres kræft for sent.

- at 33 nyrekræftpatienter tilsyneladende blev opereret på 'andre afdelinger end nyrekræftspecialist-afdelinger' sidste år. Disse patienter havde angiveligt også største dødelighed og lå tre gange længere indlagt efter operation. Darenca vil nu undersøge, hvem disse patienter er.

Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel
Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel

- at muligheden for udvidet lymfeoperation for patienter med spredning til lymfer ikke omtales i rapporten.

Det har ikke været muligt at tale med Darencas' formand, Frede Donskov, som er bortrejst, men han har tidligere fastslået, at 'udvidet lymfeknudefjernelse ikke anbefales hos patienter, hvor der ikke er klinisk mistanke om lymfeknudespredning.'

LÆS OGSÅ: Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund

LÆS OGSÅ: Formand for nyrekræftlæger: Danske nyrekirurger kan ikke levere det bedste

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx