Af Lars Dinesen - 10/08-14 08:37; Opdateret: 10/08-14 14:55

Thorning vil ikke røre dagpenge på finanslovenThorning vil ikke røre dagpenge på finansloven

Statsministeren afviser at ændre dagpengesystemet i forbindelse med den forestående finanslov.

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Det kommer næppe på tale at foretage ændringer af dagpengesystemet i forbindelse med den forestående finanslov, sådan som regeringens to støttepartier, SF og Enhedslisten, ellers klart har lagt op til.

Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med Berlingske og tager dermed forskud på det ventede dagpengeopgør.

- Vi lægger bestemt ikke op til, at der skal ske nogle ændringer ud over dem, vi allerede har lavet, heller ikke i forbindelse med denne her finanslov, siger statsministeren til avisen.

Thorning mener nemlig, at regeringen allerede har gjort det "allervigtigste, man kan gøre for de arbejdsløse" ved at "tilrettelægge den økonomiske politik, så der bliver skabt arbejdspladser".

Hertil kommer, påpeger statsministeren, at regeringen sidste år ændrede indfasningen af dagpengereformen, ligesom man har nedsat en dagpengekommission, der senest ved udgangen af 2015 skal komme med anbefalinger til ændringer af systemet.

Thornings ganske kategoriske afvisning skuffer SF-formand Pia Olsen Dyhr, der fortsat har i sinde at møde op til finanslovs-forhandlingerne med skrappe krav om en halveret
genoptjeningsperiode.

Overraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejde
Overraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejde

- Det er uacceptabelt, at en socialdemokratisk-ledet regering ikke vil være med til at kigge på spørgsmålet om genoptjeningsretten, siger Olsen Dyhr til Berlingske.

SF glæder sig over genåbnet dagpengedebat
SF glæder sig over genåbnet dagpengedebat

- Den dagpengekommission, der sidder, er reelt en syltekrukke, og der er brug for handling nu. Det skylder vi de mennesker, der risikerer at måtte gå fra hus og hjem, siger hun.

I denne by har flest mistet dagpengene
I denne by har flest mistet dagpengene

Ifølge de danske a-kassers brancheorganisation, AK-Samvirke, mistede 34.000 ledige retten til dagpenge i 2013, hvilket er ti gange så mange, som man forventede ved reformens fødsel i 2010.

AK-Samvirke forventer desuden, at yderligere 14.000 personer vil miste dagpengeretten i 2014.

Thorning: Dagpenge-perioden blev halveret for hurtigt
Thorning: Dagpenge-perioden blev halveret for hurtigt

SF vil halvere genoptjening på dagpenge
SF vil halvere genoptjening på dagpenge

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx