Af - 13/12-13 10:00

Henriette Kjærs mand skal sove hos sexforbrydereHenriette Kjærs mand skal sove hos sexforbrydere

Den tidligere konservative minister Henriette Kjærs samlever, bedrageridømte Erik Skov Pedersen, er blevet flyttet til Vridsløselille.

storybild

Erik Skov Pedersen og samleveren, den tidligere konservative minister Henriette Kjær. (Billede: Montage: Metroxpress)

Sexforbrydere, mordere, bandemedlemmer. Det er den kradse cocktail af samfundets kriminelle bundfald, som den bedrageridømte Erik Skov Pedersen skal til at vænne sig til at være sin nye omgangskreds.

Eks-minister Henriette Kjærs samlever er nemlig blevet flyttet til det topsikrede Vridsløselille Statsfængsel.

Erik Skov anholdt for en ny omgang svindel
Erik Skov anholdt for en ny omgang svindel

- Jeg kan bekræfte, at Erik Skov Pedersen er forflyttet til fængslet i Vridsløse, siger Erik Skov Pedersens forsvarsadvokat Peter Blinkenberg til BT.

Flytningen sker efter at politiet for to måneder siden fik mistanke om, at Erik Skov Pedersen i samarbejde med selskabstømmeren Bjørn Stiedl skulle have bestukket en fængselsbetjent, brugt dokumentfalsk og gennem stråmandsvirksomhed brudt de to herrers forbud mod at stifte selskaber.

Knap halvdelen af fangerne i Vridsløselille Statsfængsel afsoner otte års fængsel eller mere – med andre ord: Mordere, sexforbrydere og bande-/rockerkriminelle.

Hidtil har både Erik Skov Pedersen og Bjørn Stiedl afsonet i Horserød, hvor de to entreprenante mænd stiftede et cykelhold for de ansatte.

Ifølge BT har Erik Skov Pedersen bedt om at blive isoleret fra de farlige fanger i Vridsløselille Statsfængsel i sin egen celle.

- Han har bedt om at komme i isolation på grund af de andre fanger, der sidder der inde. Han er utryg ved dem, siger Peter Blinkenberg til BT.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx