Af Ritzau - 03/01-17 15:08; Opdateret: 03/01-17 16:14

Dødsbrand i Aabenraa efterforskes som mulig forbrydelseDødsbrand i Aabenraa efterforskes som mulig forbrydelse

Politiet vurderer, at der muligvis ligger en forbrydelse bag brand nytårsnat, hvor en 33-årig mand døde.

storybild

Politiet undersøger, om der ligger en forbrydelse bag en brand i Aabenraa, der nytårsdag kostede en 33-årig mand livet. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en nytårsbrand i Aabenraa, hvor en 33-årig mand omkom, som en mulig forbrydelse.

- Ud fra efterforskning og obduktion i dag vurderer politiet, at der muligvis foreligger en forbrydelse, hvorfor der er iværksat en efterforskning på brandstedet, skriver politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

Chefen for afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Bent Thuesen, kan tirsdag ikke komme nærmere ind på, hvad der har vakt politiets mistanke.

Heller ikke om det er obduktionen af den afdøde eller undersøgelserne af brandstedet.

- Det er en kombination af de to ting. Nu skal vi have lavet nogle flere undersøgelser, før vi kan fastslå, hvad der er sket, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om branden i en lejlighed på adressen Dams Teglgaard 20 i Aabenraa 1. januar klokken 18.23.

Den 33-årige mand var lejlighedens beboer.

Omkring 50 personer fra tre opgange i lejlighedskomplekset måtte evakueres, da branden udbrød nytårsdag. Foruden den døde mand blev seks andre kørt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning.

To af de seks personer var politibetjente.

Branden var slukket igen omkring klokken 20. Politiet oplyser fortsat ikke noget om, hvorfor branden brød ud.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx