11/05-18 12:55; Opdateret: 11/05-18 13:16

Langelands borgmester: Ghettoplan flytter problemerne til osLangelands borgmester: Ghettoplan flytter problemerne til os

Det er "usmagelig" eksport af mennesker at nægte dem adgang til boliger, mener Langelands borgmester.

storybild

I Langeland er man bekymret for, om en ny ghettoaftale sender flere udsatte borgere til omegnskommunerne. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Rudkøbing. Man løser ikke problemerne med de passivt forsørgede i landets udsatte boligområder ved blot at nægte nye indflyttere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse adgang.

Sådan lyder det fra Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), der forudser, at borgernes problemer blot skubbes videre til andre kommuner - sandsynligvis omegnskommuner som hans egen.

- Når man tvinger folk væk, så tvinger man dem jo til at kigge sig om efter en anden bolig, som de kan klare med deres små indtægter. Så er det, at de ofte får øje på en kommune som vores – Langeland – eller det kunne være en nabokommune som Lolland, siger han.

Fredagens delaftale på ghettoområdet betyder konkret, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ikke må flytte til de hårdeste ghettoområder.

Aftalen er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF - sidstnævnte er selvsamme parti, som Tonni Hansen tilhører.

Men det får ikke borgmesteren til at holde sig tilbage med kritik af aftalen.

- Det er en underlig diskriminering af folk ud fra deres indkomster, jeg synes, det er usmageligt, siger han.

Ifølge borgmesteren burde partierne på Christiansborg hellere fokusere på at lægge midler i en social indsats, der kan flytte folk ud af den passive forsørgelse.

En "håndholdt indsats", hvor man sætter massivt ind med hjælp, er ifølge Tonni Hansen, det rigtige.

- Man burde i stedet have afsat de fornødne midler til at hjælpe folk væk fra kontanthjælpssystemet. Her jager man dem bare væk, men det løser ikke deres problemer.

- Jeg synes, man bliver trist. Det er sådan en regnearkstænkning - så forsvinder de væk, men det forsvinder mennesker jo ikke af, siger han.

Han frygter, at man ender med at eksportere en social udfordring til omegnskommuner, der i forvejen kæmper.

- I princippet eksporterer man så en social udfordring til os, der har rigeligt at kæmpe med. Det virker ikke gennemtænkt, siger Langelands borgmester.

I den anden ende af landet deler man dog ikke bekymringen. Hans Ejner Bertelsen, venstreborgmester for omegnskommunen Morsø, tvivler på, at det vil være et problem at modtage borgere på passiv forsørgelse.

- Vi har et fald i kontanthjælpsmodtagere, og vi har en høj beskæftigelse, så hvis det bliver tilfældet, tror jeg, vi vil kunne tilbyde beskæftigelse. Så jeg kan ikke se, at det skulle blive en udfordring for os, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx