Af Ritzau - 23/05-17 12:18; Opdateret: 23/05-17 21:07

Stenkastere angreb politifolk i GellerupparkenStenkastere angreb politifolk i Gellerupparken

Ni blev anholdt efter uro i Gellerupparken i Aarhus. Én af de anholdte er blevet varetægtsfængslet.

storybild

I boligområdet Gellerup i det vestlige Aarhus blev politiet mandag aften mødt med stenkast. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

En mindre politiforretning - det kalder politifolk det, når de anholder folk - på Karen Blixens Boulevard i Gellerup i Aarhus mandag aften udviklede sig dramatisk.

En patrulje fra det lokale politi var i færd med at anholde to personer for henholdsvis overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at tale grimt til politiet.

En større gruppe mennesker strømmede i den forbindelse til stedet. Ifølge Østjyllands Politi var der tale om en gruppe på 100-150 personer. Flere i gruppen begyndte herefter at kaste sten mod politiet.

Der blev tilkaldt forstærkning, og ni personer blev anholdt. Fem af dem blev sigtet for vold mod politiet.

Anklagemyndigheden vurderede, at der i sagen mod én af de anholdte var grundlag for at kræve manden varetægtsfængslet. Derfor blev den sigtede - en 23-årig mand fra Brabrand tirsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Her blev det besluttet, at manden varetægtsfængsles i fire uger frem til 20. juni. Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hunnicke tirsdag aften.

Fængslingen blev kæret til landsretten.

De fire andre voldssigtede blev løsladt, efter at de var blevet afhørt. Det samme gælder en person, som blev sigtet for at have forsøgt at befri en anholdt.

De øvrige sigtelser blev rejst for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen - en forseelse, der straffes med bøde.

Gellerupparken i det vestlige Aarhus regnes for at være en indvandrerghetto med store sociale problemer, herunder kriminalitet.

Politiet har ikke oplyst noget om de anholdtes etniske baggrund. Det gør man i udgangspunktet ikke, lyder meldingen fra kommunikationsafdelingen hos Østjyllands Politi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx