Af Julie Laurs Bundgaard - 02/12-17 21:00

58-årig mand kørte storgrinende fra trafikuheld: Men smilet stivnede kort efter 58-årig mand kørte storgrinende fra trafikuheld: Men smilet stivnede kort efter

Var du den 27-årige fører af bilen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

storybild

(Billede: Iris (arkiv). )

Var du den 27-årige fører af bilen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En 58-årige mand fra Horsens fik sig noget af en lærestreg, da han efter et mindre sammenstød med en anden billist kørte grinende fra ulykkesstedet.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 58-årige mand holdt for rødt lys foran en anden bilist. Angiveligt havde han glemt at træde på bremsen, for hans bil begyndte pludselig at trille baglæns.

Selvom føreren i bilen bagved, en 27-årig mand fra Horsens, dyttede ihærdigt i et forsøg på at få den 58-årige mand til at træde på bremsen eller trække håndbremsen, hjalp det ikke noget.

Bilen blev ved med at trille, lige indtil den ramte den bilen bagved - et sammenstød, som selvfølgelig medførte et par buler på begge biler.

Begge bilister steg ud af deres biler for at se på omfanget af skaderne.

»Han (den 58-årige mand, red.) kiggede på skaden på den 27-åriges bil, grinede og satte sig så ind i sin bil og kørte fra stedet,« siger Lars Elmstrøm, som er politikommissær ved Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Så let slap den 58-årige mand dog ikke. Den unge mand i bilen bag ved ham, havde nemlig et kamera siddende på instrumentbrættet, der filmede hele episoden - og registreringsnummeret på mandens bil.

Efter sammenstødet kørte den unge mand direkte ned på den lokale politistation, hvor han fortalte, hvad der var sket. Politiet så filmen igennem og kontaktede derefter ejeren af den forreste bil, der erkendte, at det var ham på optagelserne.

»Han er nu sigtet for ikke at have efterkommet sine forpligtelser ved et færdselsuheld, hvor man skal opgive navn og adresse til den anden part. Det får han en bøde for,« siger Lars Elmstrøm til Horsens Folkeblad.

I kommentarfeltet under artiklen, nævner flere, at de også har et kamera i bilen for at undgå at havne i uheldige situationer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx