Af Bo Norström Weile - 20/04-18 09:57

Ekspert slår alarm: 'Det her er den største trussel mod folkesundheden i vores nuværende samfund'Ekspert slår alarm: 'Det her er den største trussel mod folkesundheden i vores nuværende samfund'

En spritny rapport fra Fødevarestyrelsen viser, at børn til forældre med en kort uddannelse i markant højere grad er overvægtige end børn, der har forældre med en lang uddannelse. Sundhedsministeren kalder på en nytænkning i forhold til kostvaner og -råd, imens ekspert kalder det den største udfordring mod folkesundheden i dagens Danmark.

storybild

En ny rapport fra Fødevarestyrelsen slår fast, at der er 81 % flere overvægtige blandt børn og unge af forældre med en kort uddannelse i forhold til, hvis far og mor har en lang uddannelse. Arkivfoto. (Billede: KIM KYUNG-HOON)

Længden på far og mors uddannelse er markant afgørende for, om deres børn er overvægtige. Det konkluderer en ny rapport, som Fødevarestyrelsen sender på gaden i dag. Rapporten beskriver, hvordan der er 81 % flere overvægtige blandt børn og unge af forældre med en kort uddannelse i forhold til, hvis far og mor har en lang uddannelse.

Konklusionen i rapporten, som er udarbejdet for 'Advisory Board for mad, måltider og sundhed', som regeringen sidste år nedsatte for at fremme vilkårene for bedre og sundere måltidsvaner for danskerne, slår dybe panderynker i sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Over for BT kalder hun den sociale ulighed inden for sundhed markant og betragter det som et stort problem, der er behov for at løse lige nu.

»Tallene afspejler en massiv social ulighed inden for sundhed, og det kan og vil jeg som sundhedsminister ikke acceptere. Vi er nødt til at gøre noget ved problemet nu og her, og vi er nødt til at kigge på problemet via en ny tilgang, hvor vi kigger ud over den løftede pegefinger med klassiske kostråd, der fortæller, at man spiser for usundt. I stedet skal råd og vejledning kalde på en mobilisering rettet mod hele familien, så også forældrene forstår, hvor store sundhedsmæssige konsekvenser, det har for deres barn. Ellers virker det ikke,« understreger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

»Vi må ikke tale ned«

Samtidig med, at der er behov for at anskue problemerne omkring overvægt på en helt ny måde end blot at sige 'flere grøntsager og mindre salt', er der ifølge sundhedsministeren brug for, at vi på  forståelig vis adresser hjælpen til dem, der rent faktisk har mest brug for den:

»For at få fat i nogle af de sårbare familier, er det vigtigt, at man fokuserer på ikke kun at tale til et veluddannet segment. Hidtil har man ikke formået at få omsat anbefalinger og gode råd til grupper med en kort uddannelse og gjort det omsætteligt i deres hverdag. I mange år har man talt ned til den gruppe og på forhånd taget for givet, at de ikke kunne noget. Det er et ekstremt vigtigt, at vi i stedet kigger på de ressourcer familien har og så bygger videre på det,« siger Ellen Trane Nørby.

Største trussel mod folkesundheden

Jens-Christian Holm, der er overlæge og leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Universitets Hospital, ser ligesom ministeren på tendensen med alvor. Stor alvor.

»Det her er den største trussel mod folkesundheden i vores nuværende samfund. Vi så i Sundhedsprofilen 2017, der udkom i marts, at 51 % af voksne danskere har overvægt. Tallet har aldrig været højere, og det går den forkerte vej, fordi vi ikke anerkender og ikke har respekt for, at vi lige nu er ved at få tæsk af den sygdom, der hedder svær overvægt,« siger Jens-Christian Holm og peger samtidig på, at de gamle råd med at spise mindre og bevæge sig mere er forældede i grundforståelsen:

»Det er ikke kun et spørgsmål om motivation. Det er spørgsmål om, at vi skal forstå og acceptere, at overvægt er en kronisk kompliceret sygdom, som kræver, at man bruger ordentlig tid og ressourcer på at forstå den enkelte patient,« siger han og fortæller, at patienter på hans klinik skal svare på 160 spørgsmål, der skal give lægerne et fuldt billede af barnet og dets udfordringer.

Behandligsplaner er forskellige fra patient til patient, men kan indeholde nogle af følgende punkter:

Morgenmad:

  • Minus: Sukker, guldkorn og sødmælk.
  • Plus: Havregryn, havregrød, ristet rugbrød med pålæg, der maks har 1-9 % fedtindhold.
Frokost:

  • Minus: Leverpostej, rullepølse, spegepølse eller franskbrød.
  • Plus: 3-4 halve stykker rugbrød med 1-9 % pålæg (kylling, kalkun, torskerogn, tun, makrel).
Eftermiddag:

  • Minus: Pizza, cup noodles.
  • Plus: Havregryn, havregrød, ristet rugbrød med 1-9 % pålæg.
Aften:

  • Minus: Trøstespisning, hurtigspisning og overspisning.
  • Plus: Følg bl.a. disse råd: 1) Anret i køkkenet, så gryden ikke står på bordet. 2) Tallerken skal bestå af 50 % salat, 25 % kød eller fisk og 25 % kartoffel, ris eller pasta. 3) Anden portion spises først 20 min. efter den første.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Supermarked røvet: Gerningsmanden...
bt.dk
Forlystelse blev beskyldt for at være...
bt.dk
Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx