Af Joy Fryd Larsen - 29/08-17 10:27

Danske Maria har usynligt handicap: Jeg får at vide, at jeg er en 'ung, egoistisk kælling'Danske Maria har usynligt handicap: Jeg får at vide, at jeg er en 'ung, egoistisk kælling'

Man kan ikke se på Maria Graff, at hun er invalideret, men efter en lang række fejloperationer er hendes fødder i så dårlig stand, at det har udløst et parkeringskort for personer med handicap. Desværre oplever hun gang på gang, at fremmede mennesker blander sig og kommer med grove tilråb, når hun benytter sig af en handicapparkeringsplads. Hun har derfor set sig nødsaget til at dele sin historie.

storybild

'Jeg har et handicapskilt.. er jeg stolt over det? Nej . Er det nødvendigt? Ja .'

Sådan starter 29-årige Maria Graff sit Facebook-opslag, der på få dage har fået mere end 13.000 likes, kommentarer og delinger.

'Når jeg parkerer på en handicapplads, får jeg mange blikke, indimellem spørgsmål/oplysning om at det er handicap plads, hvor de smiler og siger "okay" når jeg fortæller om mit skilt. Men så er der dem som råber og skriger af en, og det er derfor, jeg vælger at lave dette opslag!'

Maria Graff er blevet opereret i fødderne op mod 15 gange, og er nu så plaget af sine skavanker, at hun nogle dage ikke kan bære sin knap treårige datter eller komme op af sengen ved egen hjælp. Den unge mor er hjemmegående af samme årsag.

Maria Graff døjer med smerter døgnet rundt, hvorfor hun ind i mellem er nødt til at benytte sig af en handicapparkeringsplads. Men det provokerer tilsyneladende fremmede mennesker, der ikke mener, at hun fejler noget - ganske enkelt fordi de ikke kan se det:

»Jeg har fået mange grimme ord med på vejen, men det grimmeste var nok en ældre kvinde, der sagde, at jeg bare var en 'ung, egoistisk kælling',« fortæller Maria Graff til BT og fortæller at hun ikke har tænkt sig at stoppe med at benytte sig af sit parkeringskort:

»Det hæmmer mig mest psykisk, for jeg tænker rigtig meget på, om jeg bliver råbt af, når jeg parkere på en handicapplads. Men jeg holder der altid, når jeg har behov for det,« slår hun fast.

På Facebook forklarer Maria Graff, at hun ikke har noget imod, at folk er nysgerrige.

'Jeg synes det er helt okay at folk sætter spørgsmålstegn ved det, indtil de får det at vide eller ser skiltet, for jeg bliver da glad, når folk ikk kan se på mig hvorfor jeg har et!. Men når folk mener jeg ikke fortjener det og ikke stopper deres udbrud, så bliver jeg gal og ked af det!'

Maria Graff er bange for, at hun ikke er alene om at få skældt huden fuld i tide og utide - og derfor har hun en bøn:

'Lad nu vær med at være dommer over for mig og de mennesker som har et handicapskilt, hvor i føler det er urimeligt eller at i har mere behov for pladsen! Man kan ikke altid se det på folk!'

Til andre i samme situation har Maria Graff et godt råd:

»Gør det som du har ret til! Efter jeg har skrevet mit opslag, har jeg set, at mange slet ikke bruger deres handicapskilt, på grund af de mennesker, der kan finde på at overfalde dem verbalt. Det synes jeg er synd,« fortæller hun til BT.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx