Af Lars Dinesen - 21/10-14 10:05

Motorvej i Nordjylland åbner igen efter skader fra regnMotorvej i Nordjylland åbner igen efter skader fra regn

Vejdirektoratet har åbnet motorvej E39 mellem Brønderslev og Vrå i nordgående retning.

Der er godt nyt for de nordjyske bilister. Motorvejen E39 er tirsdag morgen genåbnet i nordgående retning mellem Brønderslev og Vrå, skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Det var mandag aften, at Vejdirektoratet lukkede motorvejen på grund af eftervirkningerne fra sidste uges voldsomme regnskyl i Nordjylland.

Der var konstateret underminering, hvilket kunne være skyld i, at bilister kørte ned i et hul på motorvejen.

Selve undermineringen var kun ved et sted. Det var et hul ved siden af vejen, som i løbet af de seneste dage var blevet stadig større. Det blev opdaget mandag ved et rutinetjek.

Motorvej spærret af frygt for underminering
Motorvej spærret af frygt for underminering

Bilisterne skulle i stedet køre på landevej 190 mellem Brønderslev og Vrå, som forlængede køreturen med nogle minutter.

Men nu er strækningen mellem frakørsel 6 Brønderslev C og frakørsel 5 Vrå på motorvej E39 i nordgående retning åbnet igen.

Regnmasserne har også givet problemer for togene i Nordjylland. Frem til lørdag var strækningen mellem Aalborg og Hjørring lukket. Imens er togforbindelsen mellem Hjørring og Frederikshavn stadig lukket. Den forventes genåbnet torsdag morgen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx