Af Ritzau - 16/12-16 07:17

God afslutning på grå uge: Solen kigger fremGod afslutning på grå uge: Solen kigger frem

Søndagens vejr vil indbyde til gåtur i skoven med gode solchancer og milde temperaturer, spår DMI.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

En grå og diset uge er efterhånden ved at gå på hæld, men mange danskere vil kunne markere ugens afslutning med en gåtur i skoven med solen i ansigtet.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Dan Nilsvall.

- Det bliver en mild søndag, og det vil klare op, så det ligner godt vejr til en gåtur i skoven, siger han.

Det grå vejr vil dog fortsætte et par dage endnu. Mens fredagen vil give en smule opklaring til danskerne i de sydlige og sydøstlige egne, skal især jyderne berede sig på, at skyerne kommer til at dominere dagen.

- Det bliver også en forholdsvis kølig dag med temperaturer fra omkring frysepunktet op til fire graders varme, siger Dan Nilsvall.

Den kølige fredag vil blive afløst af en noget mildere lørdag, hvor temperaturerne vil nå op omkring otte grader.

De luneste temperaturer vil ramme de vestlige dele af landet, oplyser DMI’s vagthavende, der også spår nedbør flere steder i landet.

- I løbet af lørdagen vil jeg ikke udelukke, at der kan komme regn eller finregn vestfra ind over landet, siger Dan Nilsvall.

Vinden vil i løbet af lørdagen være svag til jævn mellem sydvest og vest.

Mens det grå og fugtige vejr fortsætter ud på aftenen lørdag, vil det gradvist klare op mod nordvest i løbet af natten til søndag.

- Det ser ud til, at det i løbet af natten til søndag vil klare op, og søndagen kommer der nok lidt eller nogen sol hist og her, så det ser generelt ganske lyst ud for søndagen over hele landet, siger Dan Nilsvall.

Med solen følger også et lille hop på termometeret. Temperaturerne vil i løbet af søndagen kunne bevæge sig op omkring de ni grader.

Søndagens vejr vil dog ifølge Dan Nilsvall blive en kort fornøjelse, da der allerede i løbet af natten til mandag vil komme flere skyer ind over landet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx