Af Maria Christine Madsen - 20/08-17 10:19; Opdateret: 20/08-17 13:20

Helikopter og både leder efter forsvundne Kim WallHelikopter og både leder efter forsvundne Kim Wall

Lige nu bliver der endnu engang ledt efter den forsvundne svenske journalist Kim Wall, der sidst er blevet set om bord på den danske opfinder Peter Madsens ubåd. Det sker, efter dansk politi har bedt deres svenske kolleger om igen at søge i vandet langs sydkysten ved Skåne.

storybild

Peter Madsen står sigtet for uagtsomt manddrab på den svenske journalist Kim Wall.

Det skriver det svenske medie Expressen.

- Vi søger efter alt, som kan være af interesse for dansk politi, forklarer talsmanden Jimmy Modin for det svenske politi i region syd.

Siden lørdag har et eftersøgningshold arbejdet med at lede området langs sydkysten ved Skåne igennem - området syd for Øresundsbroen. Lige præcis det område bliver gennemsøgt netop nu, efter man har analyseret havstrømmene de seneste dage, skriver det svenske medie.

- Vi er i gang derude lige nu, og vi har fået hjælp af Sjöräddningssällskapet (en privat, svensk søredningstjeneste, red.) og har en helikopter i luften, siger Jimmy Modin.

Havstrømmene har bevæget sig mod den svenske side de seneste dage, og det er blandt andet derfor, svensk politi er blevet bedt om at hjælpe med at lede i sagen, idet strømforholdene betyder, at eventuelle spor i sagen vil kunne flyde mod den sydsvenske kyst.

- Det er i den anledning, at man har intensiveret eftersøgningen. Det kommer til at fortsætte søndag, forklarer Jimmy Modin.

Det vides endnu ikke, om man fandt noget under lørdagens eftersøgning, men Jimmy Modin forklarer, at han har ikke hørt om, at der skulle være blevet fundet noget.

I mere end ti dage har den svenske journalist Kim Wall nu været forsvundet, siden hun sidst blev set om bord på den danske opfinder Peter Madsens ubåd 'Nautilus' torsdag aften den 10. august.

Opfinderen, som også går under navnet 'Raket-Madsen', blev dagen efter anholdt og sigtet for at have dræbt den 30-årige kvinde, efter han blev fundet i Køge Bugt, hvor ubåden var sunket. Efter et grundlovsforhør blev han varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab.

Men den kvindelige journalist er der endnu ingen spor af. Heller ikke om bord på ubåden, som i dagene efter blev bjærget.

Til politiet har Peter Madsen tidligere forklaret, at han omkring klokken 22.30 den torsdag aften satte kvinden af på Refshaleøen nær restauranten Halvandet. Fire timer senere - klokken 02.30 natten til fredag - slog Kim Walls kæreste alarm hos politiet, da hun endnu ikke have givet lyd fra sig eller var kommet hjem fra ubådsturen.

En eftersøgning af ubåden gik i gang, og klokken 10:30 blev den set fredag formiddag ved Køge Bugt, før den sank. Politiet har tidligere forklaret, at deres undersøgelser peger på, at ubåden kan være blevet sunket ved en bevidst handling.

Forklaringen om, at han satte hende af klokken 22:30 på Refshaleøen er senere blevet ændret, men den nye forklaring er endnu ikke blevet oplyst offentligt.

Peter Madsen er blevet varetægtsfængslet indtil den 5. september. Han nægter sig skyldig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx