Af - 07/06-17 19:58

Gør tykt nar af Jensen's Bøfhus' nye logo: - Det ligner godt nok en udsultet, trist koGør tykt nar af Jensen's Bøfhus' nye logo: - Det ligner godt nok en udsultet, trist ko

Den kriseramte restaurantkæde prøver at redde livet med nyt image, men har fået en uheldig start, mener grafiker.

Bildstrecke im Grossformat »

Den danske restaurantkæde Jensen's Bøfhus har væltet sig i succes i årtier, men nu er danskerne tilsyneladende blevet trætte af foretagendets bøffer.

I hvert fald har ejerne massivt underskud, og krisen kradser nu så voldsomt, at de - uden held - prøver at sælge restauranten.

I det, der ligner et sidste forsøg på at vende udviklingen, har Jensen's Bøfhus netop nu foretaget en stor relancering, hvor der er kommet nyt menukort og et nyt logo.

Men logoet er ikke blevet godt modtaget alle steder.

Kæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortet
Kæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortet

Og slet ikke hos den 27-årige grafiker Rasmus Benjamin, der ejer bl.a. virksomheden ARROGANT, og lever af at designe logoer, plakater, hjemmesider og andet.

- Det logo der. I min optik sejler det fuldstændigt. Der er mange elementer, der gør det virkelig dårligt, siger Rasmus Benjamin, og kommer med nogle argumenter:

Koen ligner en udsultet afrikaner-ko, som er meget ked af det. Der er lavet en klodset spejling i midten, som gør den underligt symmetrisk, og får øjnene til at sidde meget langt fra hinanden. Jeg gad ikke have sådan nogle øjne, siger han til metroxpress.

Og han er ikke færdig.

- Virksomheder bruger normalt meget få farver i deres logoer. McDonald's bruger eksempelvis kun rød og gul. Men her er der jo blevet klasket fem farver sammen, og det er for meget.

Bøfhus retter dum fejl i logo: Kan du se ændringen?
Bøfhus retter dum fejl i logo: Kan du se ændringen?

Han kritiserer også, at teksten er klodset skruet sammen, fordi den står i forskellige størrelse, og der ikke er samme afstand mellem alle bogstaverne.

- Det ligner jo, at de har sat en praktikant til at lave det logo, lyder den hårde dom.

Rasmus Benjamin har moret sig med at lave nogle humoristiske videreudviklinger af logoet, som du kan se i galleriet.

Metroxpress har onsdag eftermiddag spurgt Jensen's Bøfhus om, hvorfor de har laveret en relancering af logoet, og hvad de siger til kritikken. De er onsdag aften endnu ikke klar med et svar.

Presset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne ned
Presset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne ned

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx