Af Ritzau - 19/01-17 11:27; Opdateret: 19/01-17 13:05

Lektor: Sandsynligt at drabstiltalt skrev afskeds-smsLektor: Sandsynligt at drabstiltalt skrev afskeds-sms

Du skal ikke finde mig, står der i en sms fra forsvunden kvinde. Usandsynligt, at hun skrev den, siger lektor.

storybild

Kort tid efter Hediga Morad forsvandt i oktober 2015, blev en afskeds-sms sendt fra hendes telefon. Men det er usandsynligt, at hun selv skrev den, vurderer sproglektor. (Billede: Free/Colourbox)

Kort tid efter at Hediga Morad forsvandt sporløst i oktober 2015 i Vordingborg, blev en sms sendt fra hendes mobil til hendes eksmand. Men det er usandsynligt, at hun selv skrev beskeden.

Det vurderer Helle Lykke Nielsen, der er lektor i mellemøststudier og arabisk ved Syddansk Universitet og indkaldt som vidne i Retten i Nykøbing Falster, hvor eksmanden er tiltalt for at have slået den forsvundne kvinde ihjel.

Hediga Morad er ikke set, siden hun afleverede sine børn hos sin mand i Vordingborg 9. oktober 2015. Dagen efter blev en afskeds-sms på arabisk sendt fra hendes telefon.

- Det kan godt være, at det vil vare lidt længe, men du skal ikke blive bekymret for mig.

- Og du skal heller ikke finde mig nu. Når jeg er faldet til ro, så vil jeg ringe til dig af mig selv og fortælle dig min skat, at jeg har savnet dig, står der blandt andet i beskeden.

Helle Lykke Nielsen har kigget en lang række sms'er igennem, der er sendt fra Hediga Morad til eksmanden og fra eksmanden til Hediga Morad.

Lektoren har ledt efter fælles træk i de to personers sms'er og sammenlignet det med afskeds-sms'en.

På den baggrund vurderer sprogeksperten, at det er sandsynligt og tenderende til meget sandsynligt, at afskeds-sms'en blev skrevet af den drabstiltalte eksmand.

- Man ved inden for hjerneforskning og sprogforskningen, at nogle ting er kognitivt svære at styre. De er automatiserede.

- Eksempelvis bliver man ved med at skrive i dag i et ord, selv om man godt ved, at det skal være anderledes, hvis det er det, man har lært som barn, siger Helle Lykke Nielsen.

I afskeds-sms'en bliver der konsekvent brugt "og" efterfulgt af et mellemrum.

Det er brugt i den drabstiltaltes sms'er 111 gange, mens Hediga Morad slet ikke har skrevet på den måde tidligere i de undersøgte sms'er.

Desuden er to ord skrevet sammen i en særlig form i afskeds-sms'en. Den særlige skrivemåde kan lektoren finde i eksmandens sms'er, men ikke i Hediga Morads sms'er.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx