Af - 01/01-14 16:26; Opdateret: 02/01-14 11:41

Bør elefanterne slippes fri fra Zoologisk Have?Bør elefanterne slippes fri fra Zoologisk Have?

Eksperter mener, elefanter bliver ulykkelige, stressede og dør alt for tidligt af at være i zoologiske haver.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Halvdelen af de elefantunger, som er født i København Zoo, er døde inden de fyldte 10 år, og en undersøgelse fra 2008 viser, at elefanter i fangenskab kun har 42 procents chance for at fylde et år, mens tallet for hådt arbejdende arbejdselefanter i Myanmars tømmerindustri har 83 procent chance.

Den finske forsker Virpi Lummaa påpeger nu overfor Videnskab.dk, at elefanterne dør så tidligt, at det bør overvejes, om elefanter overhovedet skal holdes indespærret i zoologiske haver.

- Jeg synes, at det er en diskussion, vi bør tage, om man skal holde elefanter i zoologiske haver. Den måde, som de lever i zoologiske haver i dag, reducerer deres levetid markant, siger Virpi Lummaa, leder af en forskningsgruppe ved Afdelingen for Dyre- og Planteforskning ved det britiske University of Sheffield.

- Det er da virkelig alarmerende, at Myanmars tømmerelefanter, som knokler med at trække tømmer hele dagen, lever længere end elefanter i zoologisk haver. Jeg tror, at det siger noget om, hvor triste zoo-elefanter er, siger Virpi Lummaa og tilføjer, at det er umuligt at skabe 'naturlige forhold' for elefanter i zoologiske haver, som blandt andet lider under stress fra at blive flyttet rundt mellem forskellige zoologiske haver i forskellige lande.

Joseph Saragusty, som forsker i elefanters reproduktion ved det tyske Leibniz-Institut for Zoo- og dyreforskning (IZW) er enig i, at det kan være problematisk at flytte rundt på zoo-elefanter.

- Flytninger mellem zoologiske haver giver en masse stress for dyrene. Ikke bare de elefanter, som bliver forflyttet, men også for de andre elefanter, som bliver på det sted, hvor elefanten boede før. Der, hvor elefanten flyttes hen, giver det også stress for dyrene, at der pludselig skal introduceres en ny elefant i gruppen, siger Joseph Saragusty til Videnskab.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx