Af Ritzau - 18/06-17 22:41; Opdateret: 18/06-17 22:51

Eftersøgt syvårig pige er fundet druknetEftersøgt syvårig pige er fundet druknet

En pige forsvandt fra en institution i Hald Ege nær Viborg søndag eftermiddag. Borgere ledte efter barnet.

storybild

Hundepatruljer blev aktiveret søndag af Midt- og Vestjyllands Politi, da en pige blev væk fra en institution (arkivfoto). (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En pige på syv år fra en institution i Hald Ege ved Viborg er søndag aften fundet druknet, oplyser politiet.

Pigen, der var handicappet og næsten ikke havde noget sprog, forsvandt fra institutionen ved 16-tiden søndag eftermiddag.

Men godt fem timer senere blev barnet fundet druknet i en lille sø i nærheden af institutionen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Intet tyder på, at der er sket en forbrydelse, udtaler politiet i en pressemeddelelse.

Adskillige bekymrede borgere deltog i eftersøgningen, efter at politiet søndag bad om hjælp til at finde barnet.

Flere hundepatruljer deltog i en finkæmning af området, og politiet søgte også hjælp hos blandt andre lokale taxichauffører.

Via Twitter blev borgere opfordret til at lede efter pigen i udhuse og haver.

Men søndag aften blev aktionen altså afblæst. Pigens pårørende og institutionens personale er blevet underrettet, oplyser politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx