30/10-17 13:10

Koda må ikke kræve penge for musik på danse- og motionsholdKoda må ikke kræve penge for musik på danse- og motionshold

Højesteret fastslår, at brug af musik på motionshold ikke er offentlig fremførelse i ophavsretlig forstand.

storybild

Højesteret har i en dom slået fast, at et oplysningsforbunds brug af musik på zumbahold og hold, hvor deltagerne træner deres baller, mave og lår, ikke er en offentlig fremførelse, som der skal betales vederlag for. Free/Per Johansen/domstol.dk

København. Oplysningsforbundet FOF København har ikke pligt til at betale afgift til Koda for brugen af musik på danse- og motionshold.

Det fastslår Højesteret i en afgørelse mandag.

Koda er en forening, der arbejder med at sikre musikskaberes rettigheder og betaling for deres værker.

Foreningen har lagt sag an mod FOF København og krævet betaling for den musik, der bruges på eksempelvis zumbahold og på motionshold, hvor deltagerne træner mave, baller og lår.

Striden har centreret sig om, hvorvidt brugen af musik på danse- og motionsholdene er en offentlig fremførelse af musik i ophavsretslovens forstand.

Det har Sø- og Handelsretten tidligere afvist og dermed givet FOF ret.

Mandag erklærer landets øverste retsinstans, Højesteret, sig så i en afgørelse enig med Sø- og Handelsretten.

Højesteret mener, at musikafspilningen på holdene, hvor der undervises i danse- og motionsøvelser, ikke kan anses for offentlig fremførelse af musik.

Højesteret henviser til en tidligere afgørelse om afspilning af musik på en lokal gymnastikforenings træningshold.

- Der var ikke grundlag for at behandle den musikafspilning, som fandt sted på de pågældende danse- og motionshold hos FOF København anderledes, skriver Højesteret i en pressemeddelelse om dommen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx