Af Julie Laurs Bundgaard - 27/02-18 10:17

22-årige Marie-Louise er verdensmester i øjenvipper22-årige Marie-Louise er verdensmester i øjenvipper

De fleste kender til verdensmesterskaberne i fodbold, håndbold og ishockey. Til gengæld er det nok de færreste, der ved, at der afholdes verdensmesterskab i øjenvipper - men det gør der. Og det er 22-årige Marie-Louise Asmussen fra Roskilde, der kan kalde sig verdens bedste.

Marie-Louise Asmussen bliver verdensmester i vippe-teknik

Vippeteknikkere fra hele verden var den 9. - 10. februar samlet i Amsterdam for at deltage i Lash World Cup - en konkurrence hvor der dystedes om at blive verdens bedste til at påsætte eyelash extensions, som er engelsk fagsprog for forlængelse af øjenvipper.

Det blev danskeren Marie Louise Asmussen, der kunne flyve fra Amsterdam med konkurrencens mest eftertragtede pokal i håndbagagen. Det var dog langt fra, hvad den 22-årig vippetekniker fra Roskilde havde forventet, da hun tog hjemmefra.

Det var en glad Marie-Louise Asmussen, der kunne løfte vinder-pokalen til Lash World Cup. (Billede: Privatfoto)

»Få dage inden vi skulle afsted, var jeg tæt på at blive hjemme. Jeg havde ikke spået mig selv nogen som helst chancer. Hver gang jeg øvede ugen op til, gik det dårligt, så jeg havde allerede forudset, at jeg spildte en måneds SU på at tage til Amsterdam uden grund,« siger hun.

Sådan endte det dog ikke. Efter alle deltagerne have siddet to timer i et lokale og lavet vipper på deres modeller, voterede de ti dommere nemlig og afslørede til prisoverrækkelsen, at Marie-Louise Asmussen løb med titlen som verdens bedste.

Deltagerne havde to timer til at lave de flotteste eyelash extensions på deres modeller. Her sidder Marie-Louise Asmussen som nummer to fra venstre. (Billede: Lash Bar )

»Lige pludselig bliver mit navn råbt op. Jeg kan ikke huske, at jeg går op og henter prisen, men jeg kan huske, at jeg facetimede min mor efterfølgende med min pokal i hånden, mens jeg råber: 'Jeg har vundet World Cup! Jeg har vundet World Cup!', og begynder at tude. Det var et kæmpe chok.«

Ikke et naturtalent

Marie-Louise Asmussens mor er makeupartist og kosmetolog, og lige siden hun var helt lille, har den 22-årige sjællænder vidst, at hun ville følge i sin mors fodspor.

Desværre fik hun ikke den letteste start i skønhedsbranchen.

»Da jeg startede, var jeg rigtig dårlig. Jeg havde overhovedet ikke teknikken og kunne ikke finde ud af at bruge finmotorikken på venstre hånd. Min underviser på Lash Bar Academy bestilte faktisk en tid hos optikeren til mig, fordi hun ikke syntes, det kunne være rigtigt, at jeg var så dårlig,« siger Marie-Louise Asmussen og tilføjer:

»Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde spået mig de helt store chancer i denne her branche.«

Men Marie-Louise Asmussen havde sat sig et mål og havde ikke planer om at give op.

Sådan ser det ud, når Marie-Louise Asmussen har lavet vipper på en kunde. (Billede: Marie-Louise Asmussen )

Store ambitioner

I dag - halvandet år senere - efter at have øvet i utallige timer og taget næsten samtlige kurser på Lash Bar Academy i København, kan Marie-Louise Asmussen ikke bare kalde sig verdensmester, men har også sin egen salon 'Marilou Lashes' i Roskilde.

Ved siden af sin forretning, læser hun HA Almen på Copenhagen Business School. Hun har nemlig store ambitioner og ved, at hendes drømme både kræver viden om administration og om branchen.

»Mit mål er at skabe et navn inden for vippebranchen og lave og sælge produkter til eyelash extensions. Nu har jeg denne her verdensmestertitel, og den kan forhåbentligt hjælpe mig på vej,« siger Marie Louise Asmussen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med plastik: Det her er...
bt.dk
Viktor Fischer: "De havde ikke taget...
bt.dk
Forskere gør vildt fund ved lille ø:...
bt.dk
Wozniacki truer med boykot: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx