Af - 24/02-14 11:52; Opdateret: 24/02-14 12:25

Sjofle diller-drillerier breder sig på Wi-FiSjofle diller-drillerier breder sig på Wi-Fi

Talrige sjofle, sjove og klamme penis-synonymer har bredt sig ud over de danske byer. Folk giver trådløse netværk tissemands-navne. De vil drille naboer, siger en ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto/PhotoAlto/Arkiv)

Hævneren. Elskovsbødlen. Spermtrold. 10Centimeterondskab. Pikken. Københavnerstang32cm.

Luften i i de danske byer emmer af lummer penishumor, for mange – formentligt mænd - giver deres trådløse netværk sådanne sjofle tissemandsnavne, viser en wifi-scanning, som metroxpress har foretaget i København, Aarhus og Odense.

Vi kørte i hver by 30 minutter bus, hvorfra vi med en smartphone scannede privatpersoners trådløse netværk, som man typisk selv kan navngive.

Et forsigtigt skøn er, at hvert 150. trådløse netværk hedder noget sjofelt – typisk et synonym for det mandlige kønsorgan.

18 gange fandt vi trådløse netværk, der hedder noget tissemands-agtigt, men der fandtes også navne som Gratisintimassage, Elskovsreden og PetersPornoStudio.

IT-ekspert Torben Rune fra virksomheden Netplan kender udmærket til fænomenet.

- At navngive sit trådløse netværk noget sjofelt er ret udbredt internationalt. Det er ikke noget dansk fænomen, fastslår han.

- Jeg har eksempelvis oplevet i Frankrig, at nogen giver sit trådløse netværk det samme som en stripklub – formentlig for at holde uvedkommende fra at forsøge at logge ind på netværket. For man ønsker ikke, at eksempelvis en kæreste kan se, at man har besøgt en stripklub.


- Men typisk tror jeg bare, at man giver sit netværk et sjofelt navn for at drille eller forarge sine naboer, der jo ikke kan undgå at forholde sig til navnene, siger Torben Rune.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx