Af Ritzau - 24/04-17 16:30

Danmarks højest lønnede borgmester går ned i lønDanmarks højest lønnede borgmester går ned i løn

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsens løn vil efter forslag fra ham selv blive fratrukket øvrige vederlag.

storybild

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har selv stillet forslag om, at hans løn skal fratrækkes hans øvrige honorarer. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Det er snart slut med, at borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) får ekstra vederlag for en række bestyrelsesposter som blandt andet formandsposten i Aalborg Havn. Det skriver nordjyske.dk

Ifølge mediet har Aalborgs politikere bakket op om et forslag fra borgmesteren selv om, at Aalborg Kommune kan modregne i borgmesterlønnen, hvis borgmesteren modtager honorarer for poster ved siden af borgmesterhvervet.

Dermed vil kommunen følge en anbefaling fra den kommission, Vederlagskommissionen, der sidste år kom med et bud på, hvordan politikernes løn kan ændres.

Det var ellers en anbefaling, Folketinget ikke havde lagt op til at følge. Til gengæld var der flertal for at følge anbefalingen om at borgmestre og rådmænds løn sættes op med 30 procent.

En samlet indkomst i 2016 på 1.430.206 kroner gør ifølge en opgørelse fra Jyllands-Posten Thomas Kastrup-Larsen til Danmarks bedst lønnede borgmester.

I 2016 modtog Kastrup-Larsen ifølge Jyllands-Posten 839.671 kroner i borgmestervederlag samt andre 590.535 kroner i honorarer fra diverse bestyrelsesposter i bl.a. Aalborg Havn A/S, Novi og KL.

- Den debat, der har været rejst, og der er flere, der har ytret sig meget tydeligt i forhold til det her, det kommer til at fjerne fokus fra det politiske arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen til nordlyske.dk.

- Så kommer det til at handle om løn, og det synes jeg er træls. Jeg synes, at det væsentlig er at udvikle politik for Aalborg Kommune, det er det, som jeg går op i.

Kastrup-Larsen skal dog ifølge Jyllands-Posten ikke modregnes for sit honorar fra KL, da det ifølge vederlagskommissionen ikke anbefales at borgmestre skal modregnes for poster i Kommunernes Landsorganisation.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx