Af - 16/12-13 10:49; Opdateret: 16/12-13 11:05

Øjenvidne: Luftsirenen gik efter eksplosionØjenvidne: Luftsirenen gik efter eksplosion

Et øjenvidne fortæller til mx.dk, at politi og ambulancer er i heftig aktivitet omkring havnen i Nørresundby

storybild

Både politibiler og ambulancer er i heftig aktivitet omkring havnen i Nørresundby nord for Aalborg.

Det beretter et øjenvidne til mx.dk.

VED DU NOGET OM SAGEN ?
SEND TIP TIL newsdesk@mx.dk

- Der er lige kørt en ambulance og en lægebil fra stedet. Begge var i udrykning, siger Hans Ole Andersen til mx.dk.

Han bor ikke langt fra den tank tilhørende Hedegaard A/S, som her til formiddag var genstand for en eksplosion.

Hans Ole Andersen fortæller, at han hørte luftsirenen lyde ud over boligområdet kort efter eksplosionen.

Nu er politiet ved at spærre vejene af, beretter han.

Med det blotte øje, er der dog ikke noget alarmerende at se. Alt ser ud som det plejer, bortset fra udrykningskøretøjerne, siger Hans Ole Andersen, der bor på Engvej, der er en af de veje, hvor beboerne bedes blive inden døre.

Hørte skraldet

Hans Ole Andersen blev alarmeret om eksplosionen fra en ven, der havde hørt "skraldet". Han bor tre kilometer væk og var blevet bekymret for Hans Ole.

Selv var Hans Ole Andersen i bad, da braget lød, og det er derfor gået ham forbi.

Foruden Engvej bedes beboere på Kongensgade, Kronprinsens Alle og Dronningsgade blive inden døre.

Hedegaard Agro består af fire fabrikker og 10 afdelinger, som ligger spredt over det meste af Jylland. Hovedsædet ligger Nørresundby.


Vis stort kort

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx