Af - 16/02-14 11:32; Opdateret: 16/02-14 14:59

Fly styrtet ned med dansker ombord: Medie offentliggør passagerlisteFly styrtet ned med dansker ombord: Medie offentliggør passagerliste

En dansk statsborger var angiveligt ombord på et fly, der nu angiveligt er styrtet ned i Nepal.

storybild

Flyet her skulle eftersigende være af samme type som det, der er angiveligt er styrtet ned i Nepal med en dansker ombord. (Billede: AP/Google Maps)

Et fly med 18 personer ombord er i følge flere medier styrtet ned i Nepal kort efter at være lettet. Ifølge en lokal talsmand er der en dansk statsborger med på flyet, skriver AFP.

15 af personerne er passagerer, mens tre er flypersonale.

Danskeren er den eneste udlænding ombord.

- En af passagererne er fra Danmark. Resten af passagerne er fra Nepal, siger en lokal talsmand Ram Hari Sharma til nyhedsbureauet AFP.

Det lokale medie Nepal Republic Media, har offentliggjort passagerlisten, hvor danskerens navn står på.

Udenrigsministeriets Borgerservice kan på nuværende tidspunkt hverken af- eller bekræfte oplysningerne.

Flyselskab bandlyst: Så mange fly er styrtet ned
Flyselskab bandlyst: Så mange fly er styrtet ned

Flyet lettede søndag fra turistbyen Pokhara mod byen Jumla klokken 13.30 lokal tid, men 15 minutter efter blev al kontakt til flyet mistet.

Flere medier skriver, at flyet nu er blevet fundet af nogle lokale i et bjergrigt skovområde i Arghakhanchi-distriktet.

De sidste par dage har været præget af snevejr i de bjergliggende regioner, og sigtbarheden har været meget ringe grundet tåge.

En redningshelikopter blev sendt ud for at finde flyet på det sted, hvor kontakten blev mistet, men det hårde vejr gjorde det meget svært.

Flyet er fra Nepal Airlines, som sammen med alle andre af Nepals flyselskaber er blevet sortlistet af EU på grund af dårlig sikkerhed.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx