28/08-17 15:55

Røde støttepartier vil skrotte blå skattelettelserRøde støttepartier vil skrotte blå skattelettelser

SF og Enhedslisten er fuldstændig imod blå skattelettelser, siger Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

storybild

København. SF og Enhedslisten vil forsøge at få fjernet Løkke-regeringens blå skattelettelser, hvis de skal støtte en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Det fastslår skatteordførerne Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (EL), inden regeringen tirsdag fremlægger sin skattereform.

- Dyre biler bliver billigere, og dem med de højeste indkomster får mest ud af beskæftigelsesfradraget, siger Lisbeth Bech Poulsen.

- Det vil vi have lavet om, for det er rigtig mange penge at bruge på dem, der i forvejen har mest. Og det er derfor penge, der ikke kan bruges på velfærd.

Rune Lund kalder skattereformen, som Politiken forleden beskrev, for "maskerede topskattelettelser", der øger uligheden.

- Vi vil rulle så meget tilbage som overhovedet muligt. Når regeringen vil gøre en BMW til 600.000 kroner 100.000 kroner billigere, mens en lille bil ikke får noget, er det frygteligt, siger Rune Lund.

Han mener, at regeringen favoriserer personer, som tjener over en million kroner om året, ved at sløjfe loftet over beskæftigelsesfradraget.

- De vil virkelig tjene kassen, mens mennesker med små indkomster ikke vil få noget ud af det, siger Rune Lund.

Modsat venstrefløjen vil De Radikale ligesom regeringen sænke top- og bundskatten.

- Vi vil lette skatten på arbejde. Det vil skabe flere job. Det er der brug for. Men vi er meget skeptiske over besparelser på SU og uddannelser, siger skatteordfører Andreas Steenberg (R).

- Vi er også lodret imod skattelettelser på forbrug som biler,

Regeringen vil delvis fremrykke dele af S-R-SF-regeringens skattereform fra 2012. Reformen sænker topskatten ved at hæve grænsen for, hvornår man rammes af skatten.

De Radikale vil hæve pensionsalderen førend aftalt. Men Andreas Steenberg erkender, at regeringen har opgivet at hæve pensionsalderen, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blankt har afvist forslaget.

De Radikale vil også hæve grønne afgifter og punktafgifter, påpeger skatteordføreren.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx