Af - 14/04-17 12:25

Ligfund efterforskes nu som drab: Blev banket først - druknede i vandet  senereLigfund efterforskes nu som drab: Blev banket først - druknede i vandet senere

Liget af en fuldt påklædt mand blev torsdag fundet i en kanal i voldområdet mellem Christianshavn og Amager i København.

Bildstrecke im Grossformat »

Liget af en fuldt påklædt mand blev torsdag fundet i en kanal i voldområdet mellem Christianshavn og Amager i København.

Fra begyndelsen stod det klart, at en forbrydelsen lå bag, da manden blev fundet ilde tilredt flere steder på kroppen og i ansigtet. Nu har obduktionen givet nogle af svarene på, hvad der skete med manden.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Forud for fundet af den dræbte mand torsdag efter middag, blev en ambulance onsdag aften sendt af sted til området, efter en 32-årig svensk statsborger oplyste, at han var blevet overfaldt ved Christiania.

Efter han blev udskrevet fra hospitalet, henvendte han selv til Københavns Politi omkring torsdag middag, hvor han fortalte, at han sammen med en anden mand havde overnattet uden tilladelse i et havehus i haveforeningen Vennelyst.

Det var der, han selv var blevet overfaldet, fortalte han, hvorefter han var flygtet fra stedet. Da han torsdag ikke kunne få fat på den anden mand, som han var sammen med, kontaktede han politiet.

Det førte til, at politiet torsdag middag klokken 12.51 fandt den anden mand ligge død i kanalen. Fuldt påklædt.

'Der er tale om en 47-årig svensk statsborger, som var bekendt til den 32-årige svenske mand', skriver politiet i pressemeddelelsen, som fortsætter:

'Obduktionen viste, at afdøde havde været udsat for betydelige stump vold ved slag og spark. Ligeledes at dødsårsagen var kvælning ved drukning.'

Københavns Politi arbejder lige nu med svensk politi for at underrette de pårørende.

Tre mistænke efterlyses

Politiet efterlyser nu tre mistænkte personer i sagen. De beskriver som:

A. Dansk mand, cirka 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, skaldet, iført tætsiddende sort jakke, blå jeans og Nike Air sko.

B. Dansk mand, ca. 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, kort brunt hår, iført blå jeans.

C. Dansk mand, ca. 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, kort brunt hår, iført blå jeans.

Politiet ønsker derudover at finde frem til to personer, der er set gå i området, og som derfor kan have gjort vigtige iagttagelser.

De beskrives som:

- Dansk mand, ca. 185 cm, ca. 50 år, slank af bygning, skaldet, iført tyk brun habit jakke, grå/hvide tætsiddende cowboybukser, sorte blanke ”fine” sko.

- Vidnet, dansk kvinde, ca. 167, ca. 40 år, slank af bygning, mørkt brunt langt hår i hestehale, iført sort lang jakke. Hun skubbede en stor rød barnevogn.

De fulgtes med to børn på ca. 3 år og 5 år. Begge børn havde langt hår.

Henvendelser vedrørende de ovennævnte personer bedes rettet til politiet på telefonnummer 114.

LÆS OGSÅ: Politiet om makabert ligfund: - Vi har en idé om, hvem det er

LÆS OGSÅ: Politiet gør 'mystisk ligfund' i vandkant - område afspærret

LÆS OGSÅ: Svensker var blevet tævet inden han druknede i kanal

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx