Af Ritzau - 25/04-17 22:32; Opdateret: 26/04-17 05:01

Hemmelig aftale med Somalia: Kun 12 kan sendes hjem om åretHemmelig aftale med Somalia: Kun 12 kan sendes hjem om året

Hundredvis af somaliere kan komme til at vente på dansk udrejsecenter på grund af hemmelig og mundtlig aftale.

storybild

Somaliere kan komme til at vente lang tid på hjemsendelse i udrejsecenter på grund af en hemmelig aftale, som Danmark ifølge Politiken har lavet med Somalia (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt)

Danmark har lavet en hemmelig aftale med Somalia om kun at sende 12 somaliere hjem om året.

Det skriver Politiken, der har fået kendskab til fortrolige oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Oplysningerne blev i marts leveret til Folketinget på et lukket møde.

De danske udlændingemyndigheder genbehandler i øjeblikket 800 somalieres opholdsgrundlag. Foreløbigt har de udvist 57.

Aftalen betyder derfor, at flere hundrede somaliere kan komme til at sidde på et dansk udrejsecenter i mange år.

Dansk Flygtningehjælp mener, at det er uholdbart, at Danmark behandler så mange sager, når regeringen ved, at kun få kan sendes hjem.

- Det vil jo betyde, at rigtig mange mennesker vil sidde fast på et udrejsecenter i årevis, siger asylchef Eva Singer til Politiken.

Aftalen om hjemsendelse er mundtlig og er indgået med den tidligere siddende regering i Somalia på et møde i maj 2016, hvor en somalisk delegation var i København.

Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen vil ikke kommentere på de fortrolige oplysninger, som er kommet frem om Somalia.

Han udtaler sig dog gerne generelt:

- Helt generelt mener vi, at uanset om folk kommer fra Afghanistan, Somalia eller Irak, skal der gøres en langt større indsats, for at flere får inddraget deres opholdstilladelse og kommer i udsendelsesposition, siger ordføreren.

Han mener også, at det er vigtigt, at udlændinge bliver i udrejsecentret, indtil de kan sendes hjem.

- Der er ikke noget perspektiv i at lade de her mennesker tro, at de har en fremtid i Danmark, siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har over for Politiken afvist at kommentere aftalen.

Ministeriet oplyser dog, at Danmark gennem længere tid har arbejdet på at etablere et samarbejde med Somalia. Det foregår i fortrolighed.

LÆS OGSÅ: Støjberg ændrer praksis i somaliske børns asylsager

LÆS OGSÅ: Regering overvejer kontrol af indrejsende fra Sverige

LÆS OGSÅ: S kræver sikkerhed om afviste asylansøgere efter Stockholm

LÆS OGSÅ: Inger Støjberg roser sin afgående kritiker Andreas Kamm

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx