Af - 09/01-14 14:41; Opdateret: 10/01-14 06:26

Jane tager sit eget liv: Jeg er bange for at leveJane tager sit eget liv: Jeg er bange for at leve

Inden dagen er omme har 53-årige Jane trukket vejret for sidste gang

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

53-årige Jane Hoffmann har valgt at tage livet af sig selv. Det sker i dag på en klinik nær Zürich i Schweiz.

Inden hun får det dødbringende giftstof, der tager livet af hende, har hun torsdag morgen været til psykologsamtale. Hvad der skal ske resten af dagen frem mod det sidste sekund i hendes liv, ved hun ikke.

Mor til to: Derfor begår jeg selvmord
Mor til to: Derfor begår jeg selvmord

- Det bliver en mærkelig dag med en del ventetid. Vi har ikke snakket om, hvad vi skal lave. Rikke (den ene af Janes voksne børn, red) og hendes mor skal nok sidde og hygge sig ind imellem. De er tæt knyttet til hinanden, siger Janes mand, Kim Hoffmann til BT.

Forberedt på sin død
Jane Hoffmann har siden 13. december forberedt sig på sin død. Her fik hun besked om, at dagen i dag ville blive hendes sidste.

Den 53-årige kvinde lider af den uhelbredelige sygdom ALS, og derfor er hun rejst til Schweiz, hvor det modsat Danmark er lovligt at begå assisteret selvmord.

Hun har haft travlt med at forberede det sidste farvel.Hun har skrevet lange breve til de nærmeste, ligesom hun også har skrevet talen til sin egen begravelse og valgt musik.

Kim Hoffmann skal holde Jane i hånden, når hun i aften via en sonde skal indtage giftstoffet pentobarbital. Normalt skal man selv drikke giften, men Jane Hoffmann skal udløse en sonde fordi hendes synkefunktion er for svækket, skriver BT.

Det tager højst fire minutter, fra giftstoffet er kommet ind i kroppen, til døden indtræffer. Jane Hoffmann kan fortryde sin beslutning helt indtil hun skal trykke på knappen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx