Af - 24/10-14 17:05

SFU-formand: Forbyd reklamer for plastikkirurgiSFU-formand: Forbyd reklamer for plastikkirurgi

Det burde være lige så ulovligt at reklamere for plastikkirurgi som for cigaretter, mener formanden for SFU Carl Valentin i kølvandet på Nygarts bare bryst-reklamer.

storybild

Reklamerne for nye bryster fra Nygart Privathospital, der i syv år har kørt rundt på de københavnske busser, har nu også ramt Fyn og Jylland.

Og denne gang med en lidt anden tekst.

I stedet for 'bare' at reklamere for 'nye bryster', lyder annoncen nu:

- Fyn bliver kønnere.

Det har forarget flere - heriblandt Pernille Skipper (EL).

Og de nøgne bryster er også faldet SFU for... ja, brystet:

- Jeg mener, at man helt principielt skal arbejde for at forbyde reklamer for plastikkirurgi, lyder det fra Carl Valentin, der er formand for SF Ungdom og folketingskandidat for Fyn.

- Vi ser en stigende tendens til at flere og flere unge kvinder er usikre på deres egen krop. Det er et problem, fordi flere får foretaget operationer, de egentlig ikke har brug for.

Men hvorfor er det Nygarts problem?

- Fordi de prøver at få flere helt almindelige kvinder til at få det dårligt med sig selv på grund af et urealistisk skønhedsideal skabt af reklameindustrien. Nygart lever af, at de netop ikke er glade ved deres krop, mener Valentin.

Han understreger, at vi alle sammen ved, at der er mulighed for at blive opereret, men at der ikke er nogen grund til at reklamere med det i det offentlige rum.

- Vi har før som samfund sagt, at vi forbyder ting, der ikke er sunde som for eksempel cigaretter. Men det er heller ikke godt for folkesundheden, at vi bliver opereret uden grund, argumenterer han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx