13/01-15 14:09; Opdateret: 13/01-15 15:17

32-årig mand nægter knivdrab på nordafrikansk kvinde32-årig mand nægter knivdrab på nordafrikansk kvinde

Mand nægter i et grundlovsforhør knivdrab på nordafrikansk kvinde i byen Strib på Fyn.

storybild

(Billede: Polfoto/FREDERIKSEN OLE)

En 32-årig mand nægter sig skyldig i et grundlovsforhør ved Retten i Odense tirsdag, hvor han er sigtet for drabet på en nordafrikansk kvinde, skriver eb.dk.

Politi offentliggør billede af dræbt kvinde: Hvem er hun?
Politi offentliggør billede af dræbt kvinde: Hvem er hun?

Den 32-årige har ellers under en afhøring erkendt at have dræbt kvinden med en kniv i byen Strib nær Middelfart ifølge Fyns Politi.

Lig på rasteplads er 40-årig kvinde
Lig på rasteplads er 40-årig kvinde

Liget af kvinden blev lørdag fundet indhyllet i plastikposer på en rasteplads ved Langå. Den 32-årige mand er derfor også sigtet for usømmelig omgang med lig.

- Han har erkendt sigtelsen for drab ved første afhøring, men nu må vi se, hvad han siger i grundlovsforhøret, sagde vicepolitiinspektør Henrik Justesen til Ritzau tidligere.

- Drabet er foregået med kniv, og gerningsstedet er Strib ved Middelfart, fortalte Henrik Justesen.

Søstre dræber 16-årig storebror
Søstre dræber 16-årig storebror

På rastepladsen havde en forbipasserende lagt mærke til nogle sorte plastiksække og besluttede at undersøge dem nærmere. Herefter blev der slået alarm.

58-årig dræbt med baseball-bat og kæp
58-årig dræbt med baseball-bat og kæp

Umiddelbart havde politiet ingen anelse om, hvem kvinden var, og derfor appellerede politiet til offentligheden om hjælp.

Det var netop et tip fra en borger lidt over mandag middag, som løste gåden.

- Vi har fået over 200 henvendelser, det er rigtigt godt, sagde vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Lidt før klokken 16 blev den 32-årige mand anholdt i Sønderjylland og sigtet for at have dræbt kvinden. Politiet mener, at kvinden blev dræbt på mandens bopæl i Strib.

- Det er sket først på ugen, sagde Jesper Bøjgaard.

Kvinden er fra et nordafrikansk land og opholdt sig i Danmark på et turistvisum.

Om hendes forhold til den anholdte mand nøjes Jesper Bøjgaard med at sige, at "de kendte hinanden i forvejen".

Østjyllands Politi kan ikke udtale sig om et eventuelt motiv til forbrydelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx