Af Imran Rashid - 16/10-17 10:20

Dansk læge advarer om ny epidemi: Vi er ved at miste en af vores vigtigste evnerDansk læge advarer om ny epidemi: Vi er ved at miste en af vores vigtigste evner

Stress er ved at blive en folkesygdom i Danmark. Men der er metoder til at bekæmpe det.

storybild

'Biip'. 'Klik'. 'Kan du ikke lige?'. 'Har du hørt, at…?'. 'Ej, ved du hvad?'.

De er der overalt. På alle tider af døgnet. Uanset om vi er hjemme, undervejs eller sidder på pinden.

Forstyrrelserne.

Ydre stimuli i form af lys, lyde, stemmer, kulde, varme eller slet og ret indre impulser, som fjerner vores opmærksomhed fra det, som vi sidder med. Oplever vi det længe nok, så vænner vi os bare til det og lærer over tid at leve med den evindelige distraktion. Men hvad betyder forstyrrelser og distraktioner egentlig for vores fysiske og mentale velvære på længere sigt?

I mange år har arbejdspladserne landet over kæmpet en brav kamp for at nedbringe sygefraværet, hvoraf en stor del af denne skyldes den nærmest epidemi-lignende folkesygdom stress. Stress, som blandt andet opstår i en hjerne, der aldrig kan finde ro og hvile, men som konstant er i underskud af ressourcer – måske på grund af forstyrrelser.

Helt konkret betyder distraktionerne, at vi måske bruger længere tid eller mentale ressourcer på at færdiggøre vores arbejdsopgaver. Det betyder, at ting, som vi kunne have afsluttet på måske tyve minutter, pludselig ligger og flyder i flere timer, fordi man hele tiden skal starte forfra i tankerækkerne og orientere sig i forhold til, hvor langt man er nået og prøve at fortsætte derfra. Forskningen viser, at vi som en anden hullet benzintank lækker koncentration, hver gang vi bliver forstyrret.

Problemet er også, at evnen til at koncentrere sig er begrænset, da den hænger sammen med det, man kalder behovskontrol. Det er en hjernefunktion, som, man ved, har døgnvariation, som falder med faldende blodsukker og som kan være ret flygtig. Man skal simpelthen være opmærksom på at være fokuseret – ellers så skrider ens fokus lige så stille, når man går i stå og lige skal tænke over den næste sætning eller opgave. Og mobilen ligger lige der ved siden af. Eller mailprogrammet viser, at der er kommet en ny mail. Eller man får lyst til at lave noget andet, der er sjovere end at skrive sin kedelige rapport færdig.

Der findes overordnet to typer af forstyrrelser. Dem, som du har direkte indflydelse på, og dem, som du kun kan påvirke indirekte. Den første slags er for eksempel de forstyrrelser, der kommer via notifikationerne fra din telefon, computer eller som måske afhænger af, at du ikke har sovet godt nok, drukket for lidt væske eller spist for meget eller for lidt. Her handler det om at forebygge ved for eksempel at slå notifikationer fra, fjerne telefonen fra sig, når man skal fokusere, tage øretelefoner på, spise, drikke og sove nok.

Den anden type forstyrrelser kommer derimod ofte fra kolleger, der i bedste mening måske prøver at skabe en hyggestemning eller som ikke kan komme videre i deres arbejde uden din hjælp. Eller det åbne kontorlandskab, der hele tiden skaber grundlag for, at ens fokus skifter. Eller at alle andre snakker med hinanden omkring dig. De sidstnævnte forstyrrelser er vigtigere at forholde sig til, da de risikerer at vare ved i uforholdsmæssig lang tid, fordi det kræver mere at håndtere dem. Derfor er man nødt til at adressere dem anderledes.

Det distraherende arbejdsmiljø er jo tit en konsekvens af kulturen på arbejdspladsen. Hvis for eksempel bare én person går rundt og snakker højt eller larmer, så kan det nemt sprede sig, fordi vi har tendens til at imitere andres adfærd, med mindre vi er særligt opmærksomme på denne adfærd. Derfor er man nødt til at få ens leder til at kigge på de strukturelle indsatser, der skal gøre det nemmere for alle at kunne arbejde uforstyrret. Det er også vigtigt, at en information af den karakter gives i plenum og tager udgangspunkt i en tydeliggørelse af de tre ting, som er forudsætningen for, at mennesker ændrer adfærd:

1. At motivationen er tydelig. 2. At handlingerne er nemme at gøre. 3. At man trigges af arbejdspladsen til at foretage de relevante handlinger.

Motivationen kan skabes for eksempel ved et oplæg eller foredrag udefra, hvor alle får den samme information og hvor der særligt lægges vægt på, hvorfor distraktioner bør undgås til alles fælles bedste. Så kan man måske lade medarbejderne formulere nogle fælles aftaler om, hvordan alle kan bidrage til at nå de fælles definerede mål. Og sluttelig kan man gøre det nemt og sjovt for alle at overholde aftalerne. For eksempel ved at købe cykellygter til alle arbejdsborde, som – når de er tændte – tydeligt indikerer, at her arbejdes der.

Opmærksomheden omkring distraktionernes skadelige effekter er heldigvis ved at indfinde sig mange forskellige steder. Hvis du søger inspiration til, hvordan din virksomhed kan nedbringe forstyrrelser i hverdagen, så kan du med fordel kigge på dette link: http://bit.ly/distraktionsfrihed - det er pensionsselskabet PFA, der i en folder har sammenfattet en række råd, der kan hjælpe virksomhederne med at få mere fokus ind i hverdagen.

PS: Var læsningen af denne artikel også en overspringshandling?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx