Af Ritzau/Christian Hansen - 28/09-13 21:23

62-årig kvinde truet med pistol ved hjemmerøveri62-årig kvinde truet med pistol ved hjemmerøveri

Politiet leder efter fire mellemøstligt udseende unge mænd, der trængte ind hos kvinde i Roskilde.

storybild

Fire mænd begik lørdag aften klokken 17 hjemmerøveri mod en kvinde i en lejlighed i Ejboparken i Roskilde. Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi.

Ejboparken ligger tæt op ad Æblehaven, som er at finde på den såkaldte ghettoliste.

Fire gerningsmænd ringede på døren, og trængte herefter ind til den 62-årige kvinde, der var alene hjemme.

- Under trusler med pistol blive hun frarøvet dankort, mobiltelefon og et kontantbeløb. Gerningsmændene forlod herefter stedet til fods i ukendt retning, siger vagtchef Claus Hald Simonsen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden er uskadt efter røveriet. Det er ikke lykkedes politiet at finde og anholde gerningsmændene.

Gerningsmændene beskrives som yngre mænd på mellem 14 og 18 år, mellemøstlige af udseende og dansktalende.

Den ene gerningsmand var iført en postkasserød hættetrøje. De øvrige gerningsmænd var iført mørkegrå eller sorte hættetrøjer.

Den ene gerningsmand medbragte en sort pistol under røveriet.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
DMI advarer: Risiko for skybrud og...
bt.dk
Efter skræmmende fund: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx