Af Ritzau - 27/01-17 05:05; Opdateret: 27/01-17 07:35

17-årig mistænkt brandstifter flygter fra lukket institution17-årig mistænkt brandstifter flygter fra lukket institution

Den 17-årige dreng er sigtet for at sætte ild til ungdomsboliger i Roskilde, så 84 personer måtte evakueres.

storybild

Billede af den unge mand, som politiet efterlyser. (Billede: Midt-og Vestsjællands Politi)

En 17-årig dreng er stukket af fra en lukket institution, efter at han lørdag 21. januar blev varetægtsfængslet for at stå bag en brand i Spritfabrikkens ungdomsboliger i Roskilde 18. januar.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Den 17-årige blev fængslet i surrogat på en lukket institution for unge, og det er herfra, at han nu er stukket af, skriver politiet i en pressemeddelelse.

17-årig mistænkes for at sætte ild til ungdomsboliger
17-årig mistænkes for at sætte ild til ungdomsboliger

Midt- og Vestsjællands Politi har forgæves ledt efter drengen på relevante adresser i Roskilde, hvor han formodes at gemme sig.

- Det er indtil nu ikke lykkedes at finde ham, og derfor går politiet nu ud med en offentlig efterlysning, står der i pressemeddelelsen.

- Politiet håber, at vi hurtigt får anholdt den pågældende, og vi opfordrer til, at politiet straks kontaktes, hvis man ser ham.

Brand i ungdomsboliger sender ti på sygehuset
Brand i ungdomsboliger sender ti på sygehuset

Drengen beskrives som cirka 170 centimeter høj, med mørkt hår og spinkel af bygning.

84 personer måtte evakueres om natten 18. januar, da Spritfabrikkens ungdomsboliger i Roskilde stod i flammer, og otte personer blev indlagt til observation for røgforgiftning.

Under evakueringen fik to betjente røg i lungerne og blev også sendt til sygehuset.

Den 17-årige dreng blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde lørdag 21. januar, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Otte af lejlighederne blev så ødelagte i branden, at de ikke længere er beboelige.

Der bor omkring 100 personer i ungdomsboligerne Spritfabrikken, der ligger på Møllehusvej 16 i Roskilde.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx