Af - 15/03-14 18:32; Opdateret: 15/03-14 20:01

Sådan døde Jesper LangballeSådan døde Jesper Langballe

Politikeren var på besøg hos sin ældste søn i Nordjylland, da han døde. I morges fandt et af hans børnebørn ham livløs i sengen.

storybild

Journalist, præst og politiker Jesper Langballe er død. Han blev 74 år. (Billede: Polfoto/Claus Bonnerup/arkiv)

Jesper Langballe havde spist et godt måltid mad og fået et par glas vin i familiens skød i går aftes, før han i løbet af natten eller morgenen afgik ved døden. Det fortæller folketingsmedlem Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, som Langballe sad i Folketinget for i 10 år, til TV2 News.

- Det var den død, man godt kunne mene, han havde fortjent. Det ved jeg, at han ville være blevet glad for, siger Søren Espersen til tv-kanalen.

Derfor var han kontroversiel: Her er Langballes racistiske udtalelser
Derfor var han kontroversiel: Her er Langballes racistiske udtalelser

Langballe befandt sig nemlig godt i både festligt og familiært lag, lyder det fra Espersen:

- Han var festens centrum. Han var til fest og farver.

- Han var altid den første der kom og den sidste der gik.

Børn og børnebørn samlet
Også Langballes fætter Søren Krarup vil huske Langballe som 'utroligt festlig' og 'en fantastisk charmerende og festlig fyr'.

- Du kan spørge alle, der har haft med ham at gøre; de kan huske den ene festlige bemærkning eller replik efter den anden.

- Han var en utroligt kærlig far, og det er ikke tilfældigt, at han dør efter en middag, hvor hans børn og børnebørn har været samlet om ham, siger Krarup til TV2 News.

Farvel til kendt DF'er: Jesper Langballe er død
Farvel til kendt DF'er: Jesper Langballe er død

Søren Espersen understreger, at Langballes indsats for Dansk Folkeparti har været 'meget betydelig'.

- Hans retorik i salen var fantastisk. Når han gik på talerstolen, så lyttede folk. Nogen gange kan det være kedeligt at være i Folketingssalen. Det var det ikke, når han var der, husker Espersen.

- Sådan nogle politikere kunne vi godt kunne ønske os nogle flere af i Danmark.

'En hædersmand'
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen-Dahl mindes også Jesper Langballe, der blev fundet død, da han skulle vækkes i morges.

- Det er en hædersmand, som nu ikke er her mere. I sit liv nåede han mere end de fleste. Hans liv var især præget af en uegennyttig og utrættelig indsats for Danmark. Først som præst, journalist og debattør, siden som folketingsmand for Dansk Folkeparti gennem ti år. Han kæmpede for det, han troede på, udtaler Thulesen Dahl i en pressemeddelelse, hvor han også betoner Langballes lune og humør, der 'kunne smitte et helt lokale'.

Partifællen Morten Messerschmidt fortæller til eb.dk, at det var et af Langballes børnebørn, der i morges fandt ham død i sengen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx