Af - 14/06-17 04:00; Opdateret: 14/06-17 10:19

Togpassagerer: Store forskelle i tilfredsheden med rejsenTogpassagerer: Store forskelle i tilfredsheden med rejsen

Antallet af tilfredse passagerer er generelt stigende, viser nye tal. Dog er der store forskelle på tilfredsheden fra strækning til strækning.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

Rejsende er i stigende grad tilfredse, når de hopper på toget. Det viser en nye tal fra Passagererpulsen hos Forbrugerrådet Tænks rapport ‘De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser’.

Siden sidste år er tilfredsheden steget hos de rejsende fra 77 procent til 82 procent. Dog mener Forbrugerrådet, at der stadig er strækninger, hvor resultaterne halter.

- Det er godt at se, at tilfredsheden generelt er steget. Men når vi dykker ned i tallene, så er der store forskelle med tilfredsheden, og der er strækninger, hvor kæden hopper af. Hvis man pendler på de strækninger kan man jo ikke bruge til noget, at den generelle tilfredshed er pæn, siger formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

DSB får i fremtiden mere konkurrence om togstrækninger
DSB får i fremtiden mere konkurrence om togstrækninger

Den strækning i Danmark, hvor passagererne er allermest utilfredse, er strækningen mellem Fredericia-Struer i DSB regionaltog. Her er kun 68 procent af passagererne tilfredse med deres togrejse, hvilket er et markant fald siden sommer 2016.

- Det allermest frustrerende for folk er, hvis togene ikke kører rettidig, og hvis man ikke kan regne med køreplanen. Dernæst kommer utilstrækkelig information, når der er forsinkelser, siger Anja Philip.

Strækningen med flest tilfredse passagerer er metrostrækningen Christianshavn-Vanløse, hvor 91 procent af passagererne er tilfredse med rejsen.

DSB: Vi leverede ikke tilstrækkelige toge i 2016

Hos DSB erkender de, at der har været strækninger rundt omkring i Danmark, hvor det ikke har kørt på skinner det seneste halve år.

- Vi er klar over, at vi ikke leverede tilstrækkelige toge i 2016, men det er allerede langt bedre i 2017, og det glæder vi os over, siger informationschef ved DSB, Tony Bispeskov.

DSB lover at kunne stå på egne ben om 13 år
DSB lover at kunne stå på egne ben om 13 år

Han peger på, at problemerne ved Fredericia-Struer strækningen skyldes indsættelse af togbusser, for stramme køreplaner og problemer med IC4-togene. Han forsikrer dog om, at det skulle være bedre nu.

Pendlertalsmand: Stadig problemer, selv om tilfredsheden er steget

Tidligere har det haltet med tilfredse passagerer ved strækningen mellem Odense-Svendborg, hvor kun hver anden passager var tilfreds.

Nu er strækningen steget med 17 procentpoint, men ligger sig stadig i bund over færrest tilfredse passagerer. Det viser ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

DSB gav overskud i første kvartal trods nye IC4-kvaler
DSB gav overskud i første kvartal trods nye IC4-kvaler

Årsagen til stigningen mener pendlertalsmanden fra strækningen, Natasja Thran Vium Rasmussen, skyldes opmærksomhed på problemerne mellem de fynske byer.

- Jeg oplever, at DSB gerne vil os, da de for eksempel har sat ekstra togsæt ind om morgenen. Det giver os øget tilfredshed, siger Natasja Thran Vium Rasmussen.

Dog oplever hun stadig, at der er problemer på strækningen.

- Der er stadig en del aflysninger, men problemet er, at strækningen har et dårligt signalsystem og banen er enkeltsporet og dermed rigtig sårbar, hvis først et tog bliver forsinket, siger Natasja Thran Vium Rasmussen.

DSB udtaler til metroxpress, at de er i løbende dialog med Svendborgbanen for at komme problemerne til livs.

LÆS OGSÅ: Påkørsel forstyrrede S-togene ved Østerport i København

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx