29/03-18 09:37; Opdateret: 29/03-18 10:17

Påskesne rammer landet: Tung sjap og fygning flere stederPåskesne rammer landet: Tung sjap og fygning flere steder

Særligt i det sydlige Danmark er der sne, sjap og fygning. Nordjylland ventes at gå helt fri.

storybild

København. Der venter en vinterlig køretur for mange af de danskere, som begiver sig ud i påsketrafikken skærtorsdag.

Både sne, slud og sjap giver problemer rundt omkring i landet, fortæller Mette Nedergaard, vagthavende ved Vejdirektoratet.

- På de store veje er der ryddet for sne, og man har saltet, siger hun.

- Men der er stadigvæk stor risiko for glatføre flere steder. Hvor der er frostvejr, kan fygesneen komme ind over.

- Og de steder, hvor selve sneen ligger lige omkring frysepunktet – for eksempel Lolland-Falster og det sydsjællandske – der bliver det til noget tungt sjap, som fryser lidt til is.

I store træk kører trafikken dog planmæssigt trods enkelte uheld, oplyser hun.

- Men det er glat derude, og man skal virkelig være opmærksom, hvis man skal ud at køre, siger hun.

Mette Nedergaard anbefaler trafikanter at tage afsted i god tid, så de kan køre lidt langsommere end normalt.

Derudover kan det være en fordel at huske tæppe, noget varmt at drikke til turen og en skovl, hvis uheldet skulle være ude, og bilen ender i en snedrive, fortæller hun.

Selv om påsken ligger tidligt i år, er det ganske koldt for årstiden, forklarer Steen Rasmussen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Det er vinter igen, selv om det burde være forår, siger han.

- Vejret er delt lidt op. Det sner over den sydlige del af landet - Lolland-Falster, Sydsjælland, Midtsjælland, Fyn og Trekantsområdet.

- Sneen vil brede sig en lille smule mod nord i løbet af formiddagen og eftermiddag, men Nordjylland slipper fri i dag (skærtorsdag, red).

Københavnsområdet kan også få sne. På Bornholm venter dog den største omgang.

Her vil man i løbet af skærtorsdag kunne forvente omkring 20 centimeter sne, fortæller Steen Rasmussen.

Langfredag og resten af påsken ventes det, at danskerne vil få en smule mere at se til solen, oplyser han. Men det vil fortsat være køligt for årstiden.

Decideret forårsvejr ligger med al sandsynlighed mindst et par uger ude i fremtiden, fortæller Steen Rasmussen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se tidslinjen: 14 danskere, der...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx