04/09-17 18:03

Fire er fængslet i fynsk sag om 350 kilo hashFire er fængslet i fynsk sag om 350 kilo hash

Tre mænd og en kvinde er blevet fængslet, efter at politiet søndag fandt en større mængde hash og to våben.

storybild

I en sag om 350 kilo hash og to våben er tre mænd og en kvinde blevet varetægtsfængslet i fire uger. Scanpix/Christian Als/arkiv

Odense. Tre mænd og en kvinde er anholdt i en sag om 350 kilo hash og to skydevåben, som politiet søndag fandt på forskellige adresser på Nordfyn.

De fire er mandag i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vicepolitiinspektør Jens Langdal fra Fyns Politi.

Han kan ikke oplyse, hvordan de stiller sig til sigtelsen eller om de har kæret varetægtsfængslingen til Østre Landsret.

Fyns Politi ransagede sammen med politiets Særlig Efterforskning Øst flere steder og fandt 150 kilo hash samt de to våben, der er en pistol og et haglgevær. Der er ikke oplysninger om, hvor ransagningerne fandt sted.

De fire anholdte er i alderen mellem 40 og 59 år, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er ikke oplysninger om, hvordan politiet er kommet på sporet af hashen.

Kvinden og to af mændene er sigtet i den del af sagen, der handler om 350 kilo hash. Den sidste mand er sigtet for våbenloven og et andet kvantum hash.

- Jeg kan på stående fod ikke oplyse, hvor meget hash det drejer sig om, siger Jens Langdal sent mandag eftermiddag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx