Af Simon Boas - 10/05-18 10:50

LIGE NU: Voldsomt uvejr nærmer sig Danmark - her rammer det først LIGE NU: Voldsomt uvejr nærmer sig Danmark - her rammer det først

DMI advarer om kraftig regn og torden i store dele af landet torsdag eftermiddag. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

storybild

Uvejr på vej. Arkivfoto. (Billede: Torben Christensen)

Der er risiko for skybrud og torden i Nord- og Midtjylland samt den nordlige del af Sjælland, inklusive København.

Varslet i denne del af landet lyder fra klokken 15 til midnat.

'Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 min samt risiko for kraftig torden.'

'Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.'

'Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed,' skriver DMI.

For den resterende del af landet, det sydlige Jylland og det sydlige Sjælland, advarer DMI om kraftig regn og skybrud.

Her lyder varslet fra klokken 14 til midnat.

'DMI forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.'

'Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed,' skriver DMI.

Kort efter klokken 10 oplyser DMI til BT, at det voldsomme uvejr lige nu befinder sig over Nordsøen.

»Lige nu er det over Nordsøen, så det bliver nok først over middag, at det rammer Jylland, hvorefter det breder sig til resten af landet. Det bliver kraftigst i den sydlige del af Jylland, Fyn samt og Lolland-Falster og fortsætter nok til ud på aftenen,« siger vagthavende mettorloig Steen Rasmussen.

Han forklarer videre, at den nordlige del af landet formentlig også vil få en del regn, men at det fortsat er uklart, hvor slemt det bliver, og at det nok bliver meget lokalt.

Foruden store mængder regn, advarer DMI også om kraftig torden.

»Og hvis lynnedslag rammer uheldigt, så kan det jo i værste fald godt resultere i både kortslutning og brande.«

Uvejret forventes at være drever over det meste af landet omkring midnat.

(Billede: DMI)

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx